Nævnet stadfæstede i august 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Tjetjenien i Den Russiske Føderation. Afgørelsen omfatter også fire børn.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere fra […] i Grozny-distriktet og muslimer af trosretning. Ansøgerne er russiske statsborgere. Ansøgerne har ikke været medlem af noget politisk eller religiøst parti, forening, organisation eller lignende. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en eventuel tilbagevenden til Den Russiske Føderation Tjetjenien frygter for deres liv, idet de efterstræbes af myndighederne på grund af den mandlige ansøgers og den kvindelige ansøgers broders aktiviteter for tjetjenske oprørere. Den mandlige ansøger har i den anledning under sagens behandling i Udlændingeservice henvist til, at han blev hvervet af to af sine barndomskammerater til at bringe forsyninger til de tjetjenske oprørere, at han i denne forbindelse blev stoppet ved en kontrolpost i sin bil i foråret 2008, at han blev tilbageholdt i en uge, hvor han blev udsat for tortur og afhørt om oprørerne, at han blev løsladt mod betaling fra sin ægtefælles onkel, og at hans bopæl blev ransaget af maskerede og bevæbnede mænd under hans tilbageholdelse. Den mandlige ansøger har under sagens behandling i Flygtningenævnet henvist til, at han i forbindelse med løsladelsen blev rekrutteret til en særlig russisk militærenhed kaldet […]. Han har videre henvist til, at maskerede og bevæbnede mænd trængte ind på hans bopæl i efteråret 2010[…], som var dagen efter, at hans ægtefælles broder, […], var forsvundet fra Tjetjenien. I den anledning blev ansøgeren og hans ægtefælle udsat for vold og seksuelle overgreb. Mændene tog ansøgeren med sig, hvorefter han blev udsat for tortur under sin tre dages lange tilbageholdelse, hvorefter ansøgerens ægtefælles onkel købte ham fri. Ansøgeren skjulte sig hos en ven frem til sin udrejse af Den Russiske Føderation Tjetjenien. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Hun har videre henvist til, at hendes fader er blevet dræbt af de russiske styrker, at hendes broder, […] har været arresteret og udsat for tortur. Ansøgeren ved ikke, hvor hendes broder, […], befinder sig nu, og at myndighederne eftersøger hendes broder, […], for hans tilknytning til oprørerne. Flygtningenævnet bemærker, at det i medfør af udlændingelovens § 40 påhviler asylansøgere at sandsynliggøre deres asylmotiv. Nævnet finder ikke, at ansøgernes forklaringer om de centrale elementer i deres asylmotiv kan lægges til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om hændelsen i efteråret 2010 blandt andet om, hvor mange personer, der deltog samt de enkeltes placeringer. Forklaringen fremstår konstrueret og ikke selvoplevet. Nævnet finder endvidere, at han har forklaret divergerende om den rolle, som ægtefællens onkel spillede i forbindelse med løsladelserne både i 2008 og 2010. Endvidere finder nævnet, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende, og således først under mødet hos den beskikkede advokat har forklaret om, at han var involveret i en træfning mellem de federale styrker og den separatistiske bevægelse samt yderligere under forklaringen i nævnet har udbygget dette, idet han har forklaret, at han blev genkendt af medlemmer af separatistbevægelsen. Endvidere har han i nævnet forklaret udbyggende om, at han efterfølgende blev opsøgt på bopælen og truet af et medlem af separatistbevægelsen. Som konsekvens af ovenstående kan nævnet heller ikke lægge den kvindelige ansøgers forklaring til grund, idet den må anses for samstemt med den mandlige ansøgers forklaring. Nævnet finder ikke, at den kvindelige ansøger har påberåbt sig noget selvstændigt asylmotiv. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse fra myndighedernes side i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom nævnet ikke finder, at ansøgerne vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. rusl/2011/4
