Nævnet stadfæstede i november 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tjetjenien i Rusland. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra […] i Tjetjenien. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at hendes søn og nevø, med hvem hun er indrejst sammen med, vil blive slået ihjel af myndighederne. Ansøgeren har oplyst, at hendes søn, […], støttede en slægtning, som var tilknyttet den tjetjenske oprørsbevægelse, ved at tilvejebringe mad og medicin. I 2008 blev ansøgerens sønner, […] og […], taget med af ukendte personer og løsladt efter to-tre dage mod betaling. Sønnen […] udrejste herefter til Sverige. Ansøgeren og sønnen […] flyttede derpå til den nevø, som hun er indrejst sammen med for at skjule sig for myndighederne. En dag i efteråret 2010 ankom nogle maskerede og uniformerede personer på nevøens bopæl. Ansøgeren forsøgte at forhindre mændene i at skade hendes søn og nevø, hvorved hun faldt og besvimede. Ansøgerens søn og nevø blev tilbageholdt i to døgn og underkastet tortur. Flygtningenævnet finder ikke, at omstændighederne i forbindelse med anholdelserne i efteråret 2010 i sig selv kan begrunde, at ansøgeren bør meddeles asyl. Flygtningenævnet finder ikke, at socio-økonomiske forhold kan tillægges afgørende vægt i forbindelse med overvejelserne om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke i forbindelse med den første søns udrejse har været nogen reaktioner fra myndighederne før det i efteråret 2010 passerede. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren vil være i en sådan reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2, at hun kan opfylde betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. rusl/2011/16
