Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig og en kvindelig statsborger fra Rusland samt deres barn. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet fandt, at ansøgernes forklaringer havde givet anledning til tvivl om det centrale hændelsesforløb, hvorefter en af den mandlige ansøgers barndomsvenner var kommet til lejligheden medbringende tasken med våben og ammunition, og hvor ansøgerne havde forklaret forskelligt om, hvorvidt der havde været en eller to andre mænd, der havde ledsaget barndomsvennen. Flygtningenævnet fandt videre, at ansøgernes forklaringer på andre punkter fremstod udbyggede. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt det imidlertid afgørende, at den mandlige ansøger, der havde gennemført samtalen med Udlændingeservice på russisk, som ikke er hans modersmål, ifølge samtalereferatet havde oplyst, at hans ene bror var blevet dræbt i 2001 under krigen, at han i 2003, da han var vendt tilbage fra Ingusetien sammen med sin anden bror og søster, var blevet chikaneret af de russiske myndigheder samt tilbageholdt og afhørt en enkelt dag og udspurgt om sit kendskab og mulige tilknytning til oprørsmilitser. Den mandlige ansøger havde forklaret nærmere om barndomsvennen og de to øvrige personer, som var ankommet til lejligheden med tasken med en Kalasnikov-riffel, tre magasiner og en pakke patroner samt om den efterfølgende tilbageholdelse i 5 dage i sommeren 2009 samt om udrejsen. Henset til den mandlige ansøgers oplysninger, herunder under nævnsmødet, fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer efter en samlet vurdering, at den mandlige ansøgers oplysninger måtte tillægges afgørende betydning, og at det, henset til baggrundsoplysningerne om de tjetjenske myndigheders fremfærd over for personer, der mistænkes for aktivt at støtte kæmpende oprørere, derfor måtte antages, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Rusland risikerede at blive underkastet en umenneskelig eller nedværdigende behandling, der begrundede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt videre, at den kvindelige ansøger, der havde været religiøst viet til og fast samlevende med den mandlige ansøger siden efteråret 2008, ikke grundet egne forhold risikerede en efterstræbelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, men at hun måtte anses for at være omfattet af bestemmelsen som en konsekvens af afgørelsen vedrørende den mandlige ansøger, med hvem hun var udrejst illegalt i fortsættelse af mandens løsladelse mod bestikkelse. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at det medførte en anden vurdering, at den kvindelige ansøger efter sin forklaring i sommeren 2009 selv var blevet tilbageholdt af myndighederne og udspurgt vedrørende fundet af våbenet og barndomsvennens tilstedeværelse i lejligheden og efterfølgende samme aften var blevet løsladt uden yderligere tilkendegivelser. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgerne og et barn skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Rus/2010/2.
