Nævnet stadfæstede i august 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i sommeren 2000 efter at være blevet meddelt opholdstilladelse af Udlændingeservice, jf. dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 3. I sommeren 2003 blev opholdstilladelsen meddelt tidsubegrænset. I 2007 blev ansøgeren idømt to år og seks måneders fængsel for røveri, forsøg på røveri, frihedsberøvelse for vindings skyld samt brandstiftelse, j.f. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, samt udvist med indrejseforbud for bestandig Ansøgeren søgte asyl i 2007. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren var indrejst i Danmark som 17-årig i 2000 sammen med sin moder og søster efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Ansøgeren henviste som asylmotiv til, at han havde modtaget en indkaldelse til at møde til militærtjeneste i efteråret 2007, og at han frygtede at blive anset som desertør og blive idømt fængselsstraf, fordi han ikke havde efterkommet indkaldelsen. Ansøgeren henviste endvidere til forholdene i de russiske fængsler samt til, at han efter afsoningen af en eventuel fængselsstraf frygtede at skulle udføre militærtjeneste, og at han i den forbindelse ville blive udsat for overgreb fra ældre officerer. Ansøgeren henviste i den forbindelse endvidere til, at han ville blive særlig udsat for dårlig behandling på grund af sine personlige, herunder helbredsmæssige, forhold. Nævnet bemærkede, at det fremgik af den fremlagte tilsigelse, at ansøgeren ville risikere bøde eller fængsel i op til to år, såfremt han ikke efterkom tilsigelsen, hvilket var i overensstemmelse med oplysningerne i Udenrigsministeriets notat af 18. juni 2009 om militærtjeneste/værnepligt i Rusland. Nævnet fandt, at dette strafniveau ikke kunne anses for uforholdsmæssigt og bemærkede, at det tilkom ethvert land at lovgive for sine egne borgere samt fastsætte sanktioner for overtrædelse af sådanne regler. Nævnet fandt ikke, at afsoningsforholdene i russiske fængsler – om end problematiske – i sig selv gav grundlag for at antage, at ansøgeren i forbindelse med en eventuel afsoning af en frihedsstraf ville blive udsat for en behandling i strid med EMRK artikel 3. Nævnet kunne blandt andet henvise til oplysningerne i Operational Guidance note Russian Federation af 17. november 2008 punkt 3.12.12 [udgivet af British Home Office]. For så vidt angik forholdene for værnepligtige i den russiske hær fandt nævnet, at der ikke forelå oplysninger om så systematiske overgreb mod alle værnepligtige, at der var grundlag for at antage, at disse forhold i sig selv indebar en krænkelse af EMRK artikel 3. I den forbindelse henviste nævnet til [UK Home Office] Operational Guidance note, Russian Federation af 17. november 2008 punkt 3.11.8, hvorefter der siden 2007 var blevet foretaget visse tiltag for at imødegå sådanne overgreb, samt punkt 3.11.14. Nævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han i forbindelse med en eventuel afsoning og aftjening af værnepligt ville være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse udlændingelovens § 7 var opfyldt. Nævnet fandt endvidere ikke anledning til efter begæring fra den beskikkede advokat at udsætte sagen med henblik på at indhente en udtalelse om ansøgerens helbredsmæssige forhold allerede fordi, begæringen ikke var støttet på lægelige oplysninger. Rus/2009/7
