Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Agents of Persecution
Nævnet stadfæstede i august2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet lagde til grund, atansøgeren er etnisk yezidi og kristen, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren ikke havde været udsat for straffeprocessuelle indgreb eller i øvrigt haft problemer med myndighederne. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at hun frygtede repressalier og overgreb fra de personer, som havde lokket hende til Frankrig, og som havde tilbageholdt og udnyttet hende til prostitution, ligesom hun frygtede overgreb fra sin egen familie. Der var tale om borgerlig kriminalitet og privatretlige forhold, som ikke i sig selv kunne begrunde asyl. Ansøgeren måtte i givet fald henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Ansøgeren fremstod i øvrigt helt uprofileret. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Rus/2009/6