Nævnet stadfæstede i april2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Rusland. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne er fra en by i det nuværende Aserbajdsjan, at de var blevet evakueret af de daværende sovjetiske myndigheder i forbindelse med urolighederne i 1988, at de sammen med andre etniske armeniere var blevet placeret af de sovjetiske myndigheder i Krasnodar, hvor de var blevet registreret, og at de fra 1992 og frem til udrejsen i 2006 havde opholdt sig i Labinsk. Ansøgerne var indrejst i Danmark uden nogen form for legitimationspapirer, og ansøgerne havde efter deres egne forklaringer heller ikke under opholdet i Rusland ansøgt om opholds- eller arbejdstilladelse. Den mandlige ansøger oplyste, at han under opholdet i Labinsk tre gange var blevet overfaldet af civile personer, og at han også skulle være blevet overfaldet af politiet. Sidstnævnte oplysninger blev dog ikke nærmere præciseret. Endelig oplyste den mandlige ansøger, at han under opholdet i Labinsk havde måttet betale USD 50 om måneden til den lokale betjent. Efter det foreliggende var det uklart, om ansøgerne havde opnået russisk statsborgerskab. Efter oplysningerne om statsborgerskabslovgivningen i Rusland og ansøgernes ophold i landet, fandtes de under alle omstændigheder at skulle vurderes i forhold til Rusland. Den chikane, som ansøgerne oplyste om at have været udsat for under opholdet i Rusland, havde ikke haft et sådant omfang og intensitet, at den kunne sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. Der havde endvidere været tale om et 18 år langt ophold, og ansøgerne havde ikke på noget tidspunkt søgt beskyttelse hos overordnede myndigheder. Endelig fremstod ansøgerne helt uprofilerede. Idet oplysningerne om de generelt vanskelige forhold for etniske minoriteter i Rusland ikke kunne begrunde asyl, kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne havde været forfulgt ved udrejsen fra Rusland, eller at de ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Rusland skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Rus/2009/3
