Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Tjetjenien. Indrejst i marts 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne ikke havde været politisk aktive. De havde oplyst, at de havde støttet nogle oprørere med penge med videre, hvilket myndighederne ikke havde kunnet bevise, men havde afhørt den mandlige ansøger om. Den mandlige ansøger havde været tilbageholdt flere gange, blandt andet i forbindelse med illegal handel og produktion af benzin. Disse aktiviteter havde medført tilbageholdelser, og under den mandlige ansøgers tilbageholdelse i 2005 blev han udsat for hårdhændet behandling. Flygtningenævnet fandt ikke, at disse overgreb under de foreliggende omstændigheder var asylbegrundende. Den mandlige ansøger havde oplyst, at årsagen til, at han var flygtet, var, at han havde hjulpet to oprørere med at flygte fra en skudveksling. Den mandlige ansøger havde oprindeligt oplyst, at de begge havde været såret, og havde senere ændret dette til, at kun den ene havde været såret. Den mandlige ansøger havde oplyst, at han havde kørt de pågældende til en anden person i byen, der straks havde hjulpet den mandlige ansøger videre, mens de to oprørere og bilen var blevet efterladt. Den mandlige ansøger mente sig genkendt, idet en af myndighedspersonerne under episoden havde løftet sin maskering og havde vist sit ansigt. Det fremgik videre, at ansøgernes hjem stort set samtidigt var blevet ransaget. Flygtningenævnet fandt ikke, at den mandlige ansøger havde forklaret om den pågældende episode på en sådan måde, at den fremstod som selvoplevet, ligesom det forekom utroværdigt, at det havde været den mandlige ansøger og ikke oprørerne, der straks var blevet bragt op i bjergene. Flygtningenævnet afviste således rigtigheden af, at den mandlige ansøger havde hjulpet de to oprørere som angivet. Flygtningenævnet fandt ikke, at den kvindelige ansøger havde noget selvstændigt asylgrundlag. Under de foreliggende omstændigheder fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgerne ville være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Rus/2009/1
