Nævnet stadfæstede i november 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Tjetjenien. Indrejst i begyndelsen af 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne som asylmotiv havde angivet, at den mandlige ansøger havde hjulpet den tjetjenske oprørsbevægelse med forsyning af mad og medicin samt visse informationer, og at den mandlige ansøger derfor var eftersøgt af myndighederne. Ansøgerne havde forklaret, at den kvindelige ansøger og den mandlige ansøgers familie var blevet opsøgt af myndighederne, og at den kvindelige ansøger var blevet udsat for visse overgreb. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgernes forklaringer om hjælpen til oprørsbevægelsen ikke kunne lægges til grund. Nævnet fandt det usandsynligt og konstrueret, at den mandlige ansøger blot gennem SMS-beskeder – uden forudgående kontakt med oprørsbevægelsen - var blevet bedt om at indkøbe større mængder fødevarer og medicin til en adresse opgivet på SMS, hvilket ansøgeren efter sin forklaring blandt andet havde udført på den måde, at han havde kontaktet op til 18-19 personer og bedt dem om at foretage indkøb på apoteket, samt undertiden havde foretaget leveringerne ved at overlade det til nogle for ham ukendte taxichauffører at bringe forsyningerne til de opgivne adresser, hvor kontakter fra oprørsbevægelsen havde afventet leveringen. Ved vurderingen af ansøgernes troværdighed lagde nævnet endvidere vægt på, at ansøgerne havde forklaret udbyggende og til dels uoverensstemmende om visse forhold. Den mandlige ansøger havde forklaret, at han først var ophørt med at overnatte i hjemmet fra juli 2006, mens den kvindelige ansøger havde forklaret, at han var ophørt hermed allerede fra maj 2006. Den mandlige ansøger forklarede under nævnsmødet, at den lokale betjent fra slutningen af juli 2006 var begyndt at opsøge bopælen og havde fortsat hermed til udrejsen og i nogle måneder herefter. Nævnet bemærkede, at den mandlige ansøger ikke forud for nævnsmødet havde forklaret, at hjemmet allerede var blevet opsøgt fra juli 2006. Den kvindelige ansøger havde forklaret, at hjemmet første gang var blevet opsøgt i september 2006, og at det først var herefter, at den lokale betjent var begyndt at opsøge hjemmet. Under nævnsmødet forklarede den kvindelige ansøger, at den lokale betjent var kommet regelmæssigt 2-3 gange om ugen. Ifølge advokatindlægget skulle bopælen have været opsøgt 3-4 gange i perioden fra september 2006 til november 2007. Nævnet kunne herefter ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger havde ydet hjælp til oprørsbevægelsen som forklaret. Nævnet kunne således heller ikke lægge til grund, at ansøgerne havde været i myndighedernes søgelys på grund af hjælp til oprørsbevægelsen. Uanset om det herefter kunne lægges til grund, at den kvindelige ansøger var blevet udsat for overgreb i forbindelse med, at nogle maskede mænd var trængt ind på bopælen, fandtes dette forhold ikke i sig selv at være asylbegrundende, men måtte anses som udslag af kriminelle handlinger. Herefter fandtes ansøgerne ikke at have sandsynliggjort, at de forud for udrejsen havde været udsat for asylbegrundende overgreb, eller at de ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko herfor, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fandtes heller ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ville være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Rus/2008/4
