Nævnet stadfæstede i april 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Rusland. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne havde påberåbt sig, at de ved en tilbagevenden til Rusland ville være i risiko for at blive udsat for overgreb fra oprørsbevægelsen wahabisternes side som følge af, at de havde anmeldt wahabisterne til politiet og Den føderale Sikkerhedstjeneste (FSB) i 2006. Ansøgerne havde endvidere påberåbt sig, at de frygtede, at myndighederne dels ville antage, at ansøgerne havde samarbejdet med wahabisterne, dels ville udlevere dem til wahabisterne, fordi myndighederne samarbejdede med wahabisterne. Flygtningenævnet bemærkede, at nævnet ikke i fuldt omfang kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet fandt, at ansøgernes forklaringer om, at de i 2006 blev opsøgt af wahabisterne med henblik på en tvangsmæssig rekruttering af den mandlige ansøger, forekom usandsynlige og konstruerede. Nævnet lagde herved vægt på, at det forekom usandsynligt, at wahabisterne over for den mandlige ansøger i detaljer ville fortælle om deres planer om aktioner mod myndighederne på et tidspunkt, hvor ansøgeren tidligere havde afslået at slutte sig til dem, og hvor der i forvejen havde været et modsætningsforhold mellem ansøgerens familie og wahabisterne. Ansøgernes forklaring om, at de straks, da de hørte skyderier i nabolaget en dag i foråret 2006, flygtede fra deres bopæl, forekom heller ikke sandsynlig. Ansøgerne havde på den ene side forklaret, at de frygtede at blive anset som tilhængere af wahabisterne, hvis myndighederne fandt deres papirer hos wahabisterne. Nævnet bemærker herom, at ansøgerne ifølge deres egen forklaring selv havde rettet henvendelse til myndighederne på grund af wahabisternes planer om terroraktioner. Samtidig havde ansøgerne på den anden side forklaret, at myndighederne samarbejder med wahabisterne, hvorfor ansøgerne frygter, at myndighederne ville udlevere dem til wahabisterne. Ansøgernes forklaring om baggrunden for deres angivne flugt i 2006 sammenholdt med deres oplysninger i øvrigt var derfor usammenhængende. Nævnet kunne således ikke lægge ansøgernes forklaring om episoden med wahabisterne i foråret 2006 til grund. Herefter lagde nævnet til grund, at ansøgerne ikke siden en episode i 2003, hvor den mandlige ansøger skulle være blevet overfaldet af wahabister, havde været udsat for overgreb, hverken fra wahabisternes side eller fra myndighedernes side. Efter det anførte fandt nævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgerne forud for udrejsen havde været udsat for en forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet fandt det ej heller sandsynliggjort, at ansøgerne ville være i risiko herfor ved en tilbagevenden. Rus/2008/2
