Nævnet stadfæstede i september 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i marts 2003. Udlændingeservice meddelte i januar 2004 ansøgeren afslag på opholdstilladelse. I april 2006 besluttede nævnet, efter at der havde været foretaget en række sagsskridt med henblik på oplysning af sagen, at hjemvise sagen til Udlændingeservice med henblik på, at Udlændingeservice skulle tage stilling til, om ansøgeren skulle udelukkes efter udlændingelovens § 10, stk. 3. Nævnet udtalte samtidig, at ansøgeren var i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Rusland, og at ansøgeren således havde behov for beskyttelsesstatus efter denne bestemmelse. Ansøgeren var ved en dom i landsretten i marts 2005 blevet idømt 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, og udvist med indrejseforbud i tre år. Udlændingeservice besluttede efter hjemvisningen i maj 2006 at udelukke ansøgeren i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet udtalte, at der efter udlændingelovens § 10, stk. 3, ikke kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, til en udlænding, som har indrejseforbud, jf. §§ 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-25, medmindre særlige grunde taler derfor. Ansøgeren havde været i Danmark siden marts 2003 og havde ikke stiftet familie i Danmark. Flygtningenævnet fandt ikke, at der i sagen var oplyst særlige grunde, der talte for, at ansøgeren uanset indrejseforbuddet kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at de forhold, der havde begrundet ansøgerens udvisning, vedrørte vold begået i et asylcenter, kunne ikke begrunde et andet resultat. Flygtningenævnet besluttede, at ansøgeren skulle udrejse straks, men under henvisning til at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland risikerede forhold som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2, kunne han ikke udsendes tvangsmæssigt til Rusland, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. Rusland/2006/6
