Nævnet stadfæstede i november 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland, født i 1968. Indrejst i december 2004. Flygtningenævnet udtalte, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som udlændingen påberåber sig. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han i oktober 2004 fra en ven, der var journalist, modtog et kassettebånd, der blandt andet omtalte en væbnet invasion af Ukraine. Vennen blev umiddelbart efter dræbt, og ansøgeren blev kontaktet af efterretningstjenesten og spurgt ud om båndet, som han nægtede kendskab til. Ansøgeren havde endvidere forklaret, at han ønskede at offentliggøre båndet, hvorfor han kontaktede en anden ven, som var journalist i Ukraine. Den pågældende tog herefter til Moskva for at mødes med ansøgeren, men lige inden de skulle mødes, blev de hver for sig bortført. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb og endte på et hospital, hvor han var under bevogtning. Det lykkedes ansøgeren at flygte efter en uge, hvorefter han gik under jorden. Ansøgeren havde videre som sit asylmotiv henvist til, at der i hjemlandet var rejst en straffesag mod ansøgeren, og at han ved en tilbagevenden frygt for sit liv. Ansøgeren havde til støtte for sit asylmotiv fremlagt flere dokumenter, herunder blandt andet en dødsattest vedrørende vennen samt to dokumenter omhandlende straffesagen mod ansøgeren. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet lagde herved vægt på Udenrigsministeriets høringssvar fra juni 2006, hvoraf det fremgår, at en række af de af ansøgeren fremlagte dokumenter måtte anses for uægte, herunder dødsattesten vedrørende vennen. Hertil kom, at Udenrigsministeriets kilde betvivlede ægtheden af de to dokumenter omhandlende en straffesag mod ansøgeren. Nævnet lagde endvidere lagt vægt på, at det ikke har været muligt for Udenrigsministeriets kilde at fremskaffe oplysninger om de af ansøgeren omtalte journalister, herunder at disse ikke fremgik af en fortegnelse, udarbejdet af en medie-NGO, over journalister der er døde eller forsvundet i de tidligere sovjetiske lande siden 1991, og nævnet fandt på den baggrund ikke at kunne lægge eksistensen af de pågældende journalister til grund. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Rus/2006/5
