Nævnet stadfæstede i maj 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig russisk statsborger fra Tjetjenien, født 1980. Indrejst i november 2002. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2003 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afgørelsen blev i oktober 2003 stadfæstet af Flygtningenævnet. Efter anmodning fra ansøgerens advokat besluttede nævnet i april 2006 at genoptage sagen. Ansøgerens advokat havde begæret sagen genoptaget med henvisning til to dokumenter, der fremstår som tilsigelser til at møde på en politistation. Ansøgeren forklarede under det nye nævnsmøde blandt andet, at han under den første tjetjenske krig deltog i kamphandlinger mod de russiske styrker. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet lagde ansøgerens forklaring under dette nævnsmøde om sine aktiviteter under den første tjetjenske krig til grund. Ansøgeren havde således deltaget i 10 til 20 skudvekslinger. Han havde endvidere lavet mad, haft transportopgaver og i øvrigt forefaldende arbejde. Han var ikke i den forbindelse blevet taget til fange eller identificeret af de russiske styrker. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens aktiviteter må anses som værende på et meget begrænset niveau, og at han ikke i den forbindelse er blevet identificeret. Flygtningenævnet fandt ikke, at det kunne anses for sandsynliggjort, at de fremlagte tilsigelser er ægte, men tilsigelserne kunne heller ikke med sikkerhed forkastes. Ved bedømmelsen af ansøgerens risiko ved en tilbagevenden til hjemlandet måtte der således foretages en samlet bedømmelse, hvori navnlig indgår ansøgerens aktiviteter, de fremlagte tilsigelser og de oplysninger, der foreligger, om de russiske myndigheders forsøg på at få fat i ansøgeren. Flygtningenævnet fandt efter denne bedømmelse, hvori også indgik det samlede tidsforløb, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren er i reel risiko for overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt, at de aktiviteter, ansøgeren har påberåbt sig til støtte for sin asylansøgning, ikke er af en sådan karakter, at de er omfattet af de grunde, der er nævnt i flygtningekonventionen. Ansøgeren opfylder således heller ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Rus/2006/3
