Nævnet stadfæstede i marts 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland, født i 1982 i Tjetjenien. Indrejst i marts 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren under nævnsbehandlingen og til advokatindlægget til støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at russiske soldater flere gange ved henvendelse på moderens og hans egen bopæl havde udsat ansøgeren for overgreb for at få oplysninger om hans halvbroder, og at han ikke ønskede at udføre militærtjeneste i hjemlandet, idet han under en sådan tjeneste risikerede at skulle deltage i kamphandlinger mod tjetjenere. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren først havde afgivet forklaring om halvbroderens aktiviteter til advokatindlægget, idet ansøgeren ikke havde oplyst herom hverken til skemaet eller under samtalen med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bemærkede videre, at ansøgeren havde forklaret divergerende til de polske myndigheder og til de danske myndigheder om tidspunktet for hans ophold hos hans onkel i en by i Rusland. Han havde således til de polske myndigheder forklaret, at han havde opholdt sig i denne by fra august 2000 til juni 2001, idet han sammen med sin broder var blevet sendt til Rusland, efter at han havde været udsat for overgreb af de russiske soldater på bopælen. Til samtalen med Udlændingestyrelsen havde ansøgeren derimod forklaret, at overgrebet på bopælen fandt sted i maj 2001. Under nævnsbehandlingen havde ansøgeren yderligere forklaret, at han havde været udsat for to overgreb, uden at han i dag nærmere kunne fastlægge tidspunktet for de to overgreb på anden måde, end at de havde fundet sted kort tid forud for hans og moderens udrejse. Flygtningenævnet kunne under disse omstændigheder alene lægge til grund for sagen, at russiske soldater på et tidspunkt havde henvendt sig på hans og moderens bopæl, men alene som led i en generel ransagning. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne afvise, at ansøgeren i forbindelse med en sådan ransagning kunne have været udsat for enkeltstående fysiske overgreb, men Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at disse overgreb havde haft en sådan karakter, at de kunne anses for konkret individuel asylbegrundende forfølgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland ville være i risiko for at blive hvervet til militære opgaver i Tjetjenien. Flygtningenævnet lagde i denne forbindelse vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om, at de russiske myndigheder alene sender kontraktansatte militærpersoner til Tjetjenien. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse af de grunde, som er anført i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Rus/2006/2
