Nævnet meddelte i januar 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Rusland, født i 1973. Indrejst i april 2003. Ansøgeren blev tilbageholdt af russerne i 1996,1998 og 2000. Fra 2000 deltog han aktivt i krigen mod russerne. I 2003 blev ansøgeren anholdt i Groznyj af russiske sikkerhedsstyrker. Han blev tilbageholdt forskellige steder i Groznyj i cirka 11 dage og blev herunder udsat for tortur. Blandt andet blev han slået med geværkolber og sparket. På et tidspunkt blev ansøgeren sammen med andre fanger anbragt på forskellige lastbiler. Ansøgeren forstod, at det var en kolonne. På et tidspunkt lød der en eksplosion, og der opstod skyderier. Ansøgeren flygtede fra stedet sammen med nogle andre fanger. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund, herunder navnlig om tortur under tilbageholdelsen og flugten i 2003. Nævnet bemærkede endvidere, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om de tilbageholdelser og forsøg herpå, som han havde forklaret om, og som lå forud for 2003. Nævnet bemærkede, at disse tilbageholdelser måtte anses som led i de generelle forhold i Tjetjenien, og at det ikke kunne antages, at de russiske myndigheder på det tidspunkt var klar over, at ansøgeren hjalp oprørsstyrkerne med forsyningsopgaver. Nævnet bemærkede endvidere, at de divergenser, der forelå i ansøgerens forklaring om de tidligere tilbageholdelser, efter omstændighederne måtte anses for værende af underordnet karakter. Nævnet fandt ikke, at forholdene for tjetjenere er således, at tjetjenere skal anses som flygtninge på prima facie basis, eller at ansøgeren efter en individuel vurdering risikerede forfølgelse af de grunde, der er nævnt i flygtningekonventionen. Flygtningenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren på baggrund af sin ovennævnte forklaring måtte antages at risikere at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Rus/2005/1
