Nævnet stadfæstede i august 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland, født i 1970, samt fem børn. Indrejst i oktober 2003. Flygtningenævnet udtalte, at Flygtningenævnet i det væsentlige lagde ansøgerens forklaring til grund. Det lagdes således til grund, at ansøgeren er født og opvokset i Tjetjenien. Hun havde ikke selv deltaget i krigen mod russerne eller i øvrigt været politisk aktiv. Endvidere lagdes det til grund, at ansøgerens mand i et vist omfang havde udført opgaver i form af våben- og sygetransport for den tjetjenske oprørsbevægelse, og at han og hans søn var blevet hentet af nogle russisktalende mænd i april 2003, hvorefter ansøgeren var udrejst. Uanset om ansøgeren, som forklaret for nævnet, i nogle tilfælde havde givet oprørere logi og mad, fandt Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren som følge heraf eller som følge af hendes mands forhold ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse af de russiske myndigheder, eller at hun ville være i konkret risiko for at blive udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at hendes mands bistand til den tjetjenske oprørsbevægelse havde været af begrænset karakter, og at han således ikke havde været særligt profileret over for de russiske myndigheder. Rus/2004/4
