Nævnet stadfæstede i maj 2004 en afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland, født i 1966, samt et barn. Indrejst i december 2003. Ansøgeren indrejste første gang i Danmark i august 2001, og i juli 2002 blev han meddelt afslag på asyl af Flygtningenævnet. I januar 2003 udrejste han af Danmark til Rusland, hvor han ved indrejsen blev tilbageholdt af de russiske myndigheder, fordi han havde været i Danmark og søgt asyl, og fordi han er jøde. Efterfølgende var ansøgeren udsat for endnu en tilbageholdelse, og han blev endvidere chikaneret af myndighederne. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde haft politiske aktiviteter. Ansøgeren havde forklaret, at hans asylmotiv var det samme, som da han i juli 2002 fik endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet. Uanset om ansøgerens forklaring lagdes til grund, fandt nævnet, at de overgreb, ansøgeren angiveligt havde været udsat for, ikke havde været af en så stigende intensitet, at de kunne anses for asylbegrundende. Nævnet fandt derfor, at det ikke var sandsynliggjort, at ansøgeren ved tilbagevenden til Rusland risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Rus/2004/2
