Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Rusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer fra Grozny, Tjetjenien, Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger kan kun i meget begrænset kommunikere, grundet en hjerneskade. Den kvindelige ansøger har forud for nævnsbehandlingen som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at hendes ægtefælle bliver sendt til konflikten i Ukraine af de tjetjenske myndigheder eller bliver slået ihjel af det tjetjenske politi, idet de er blevet beskyldt for at have arbejdet med sammen med tjetjenske oprørere. Den kvindelige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af de tjetjenske myndigheder. Den kvindelige ansøger har yderligere under nævnsmødet henvist til, at hun frygter, at den mandlige ansøger kan blive offer for en blodhævn i anledning af en begivenhed, der fandt sted forud for 2007, hvorved den mandlige ansøger pådrog sig alvorlige skader ved at blive skudt og en yderligere person blev dræbt. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at to personer kom på besøg og overnattede hos ansøgerne i [vinteren] 2014. Ansøgerne fik omkring to uger efter besøg af to politimænd, som tog ansøgerne med på politistationen og afhørte dem om personerne, som havde overnattet hos ansøgerne. Politiet påstod, at personerne havde stået bag et terrorangreb, der fandt sted i [vinteren] 2014. Fra ansøgernes afhøring i [vinteren] 2014 indtil [sommeren] 2015 skete der ikke yderligere, der angik ansøgernes oprindelige konflikt. Den mandlige ansøger blev indkaldt til afhøring i [foråret] 2015, hvor han fik at vide, at han var en forræder, og at han skulle bevise, at han ikke var forræder ved at tage til konflikten i Ukraine. Herefter skrev den mandlige ansøger under på et dokument om, at han frivilligt ville tage til konflikten i Ukraine. Flygtningenævnet kan ikke lægge den kvindelige ansøgers forklaring til grund. Nævnet har ikke haft mulighed for at stille spørgsmål til den mandlige ansøger, som følge af hans mentale tilstand. Nævnet er opmærksomt på, at den situation som udgangspunkt vil kunne medføre en lempelse af beviskravene i forhold til den mandlige ansøger. Herefter finder nævnet, at ansøgernes forhold må bedømmes under ét. Nævnet har ved bedømmelsen af den kvindelige ansøgers forklaring lagt vægt på, at denne på centrale punkter fremstår som usandsynlig. Nævnet finder således, at det må have formodningen imod sig, at de tjetjenske myndigheder ville sende den mandlige ansøger i krig i Ukraine, henset til hans mentale tilstand, der efter den kvindelige ansøgers forklaring var endnu ringere, inden de forlod Tjetjenien. Nævnet finder endvidere, at det fremstår som usandsynligt, at ansøgerne har kunnet opholde sig i flere måneder i Tjetjenien efter den seneste afhøring, uden yderligere konsekvenser fra myndighedernes side inden udrejsen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om, hvornår hendes børn blev opsøgt af myndighedspersoner. Hun har således tidligere forklaret, at dette var forud for den anden afhøring, mens hun under nævnsbehandlingen har forklaret, at det var efter den anden afhøring i [foråret] 2015. Hun har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun selv er blevet overvåget, idet hun selv tidligere har forklaret, at hun ikke konkret har set nogle overvåge hende, mens hun under nævnsbehandlingen har forklaret, at hun konkret er blevet overvåget. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og først under nævnsbehandlingen har påberåbt sig et yderligere asylmotiv i relation til den angivelige risiko for, at den mandlige ansøger vil blive offer for blodhævn. Nævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsbehandlingen, har forklaret, at hun blev bekendt med en sag om dette forhold var blevet genoptaget forud for den seneste samtale med udlændingemyndighederne. Ansøgerens forklaring om, at hun ikke turde fremkomme med baggrunden for brevet, herunder det omhandlede en gammel sag, der kunne medføre blodhævn, finder nævnet ikke er troværdigt. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne har været forfulgt ved udrejsen eller at de ved en tilbagevenden til Tjetjenien risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2017/6/DMO
