Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland samt hendes medfølgende barn. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk ingusjeter og muslim af trosretning fra Nazran i distriktet Ingusjetien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af sin ældste bror, idet hun har afvist hans krav om at gifte sig med en ældre mand. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter hendes eksmand og hans familie, idet de vil tage hendes barn fra hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes farbror på et ukendt tidspunkt påkørte hendes eksmands far, så han døde. Ansøgerens eksmands familie begyndte efterfølgende at forfølge hendes farbror for at hævne drabet. Da de ikke kunne finde hendes farbror, blev ansøgeren på et ukendt tidspunkt, da hun var 19 år gammel, kidnappet af sin eksmand. Eksmanden udsatte hende for voldtægt, og hendes ældste bror ville herefter ikke have ansøgeren tilbage. Eksmanden sendte ligeledes nogle vismænd, som sagde til ansøgerens familie, at hun havde accepteret et ægteskab med hendes senere mand. Ni til ti måneder efter kidnapningen fødte ansøgeren en søn, som hendes ekssvigermor tog med til Kasakhstan, da han var omkring tre år gammel. I 2008 fødte ansøgeren en pige. På et ukendt tispunkt for to til tre år siden, efter at eksmanden havde udsat hende og hendes datter for fysiske overgreb, flygtede ansøgeren hjem til sin familie. Ansøgerens ældste bror ønskede ikke at have ansøgeren boende, idet han mente, at hun havde bragt skam over familien. På et ukendt tidspunkt et til to år efter, at ansøgeren var kommet hjem, friede en ældre mand til hende. Ansøgeren ønskede ikke at gifte sig, men den ældste bror sagde, at såfremt hun modsatte sig dette, så ville han slå hende ihjel. Ansøgeren accepterede frieriet, men udrejste af Rusland kort efter. I [efteråret] 2014 blev ansøgeren udsendt af Danmark til Rusland. Hun opholdt sig hos en veninde i Moskva, men udrejste igen efter ti måneder, da hendes ældste bror havde fundet ud af, at hun var i Moskva. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren havde en konflikt med sin eksmand og hans familie, som hun frygter vil tage hendes datter, fordi hun er flygtet med barnet, og at hun tillige har en konflikt med sin ældste bror, idet han ville bortgifte hende til en ældre mand og fjerne hendes barn og give det til eksmanden. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at konflikterne har en sådan karakter og intensitet, at de er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. For så vidt angår konflikten med eksmanden og hans familie har nævnet lagt vægt på, at ingen af dem har forsøgt at opsøge ansøgeren efter, at hun forlod eksmanden angiveligt i 2013/2014, selvom han vidste, hvor hun boede. Med hensyn til konflikten med ansøgerens storebror har nævnet lagt vægt på, at broren ikke opsøgte hende, efter at hun var flygtet til Moskva, uagtet at han angiveligt på et tidspunkt - efter at hun havde været i Moskva i syv til otte måneder - fandt ud af, at hun opholdt sig her. Nævnet har videre lagt vægt på, at hun efter sin forklaring blev boende samme sted yderligere en måned, inden hun udrejste. Nævnet har videre henset til, at storebroren heller ikke opsøgte den yngre bror, uagtet han havde hjulpet ansøgeren med at udrejse og angiveligt tidligere havde truet ham og kendte hans opholdssted. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren på forespørgsel har forklaret dette med, at der nu er gået nogen tid, og at storebroren nu er faldet til ro. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at storebroren skulle stå bag overfaldet på ansøgeren i Sandholmlejren, og at han skulle have evne og vilje til at finde og opsøge ansøgeren. Nævnet finder endvidere, at der er tale om et kriminelt forhold, som ikke kan begrunde asyl eller beskyttelse i Danmark, og at ansøgeren må henvises til at anmelde forholdene til politiet. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren – inden hun udrejste af Danmark [efteråret] 2014 – havde frafaldet sin ansøgning om asyl som i det væsentlige var begrundet i samme forhold som i dag. Herefter og da den generelle situation i Ingusjetien ikke er af en karakter, der kan begrunde asyl, finder Flygtningenævnet således sammenfattende ikke at ansøgeren har sandsynliggjort at hun ved en tilbagevenden til Rusland risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2017/4/CHA
