Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland samt et barn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [A], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive forfulgt af myndighederne, idet hendes søster og søsterens ægtefælle er taget til Syrien for at kæmpe for ISIL. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at i [foråret] 2015 vendte ansøgeren sammen med sine to sønner tilbage til Tjetjenien efter opholdet i Norge. De flyttede ind hos ansøgerens mormor i omkring to måneder. Herefter flyttede ansøgeren og hendes sønner ind i deres egen lejlighed. I [sommeren] 2015 flyttede ansøgerens halvsøster og hendes ægtefælle og søn ind i lejligheden, hvor de boede til leje. Efter at ansøgerens halvsøster og hendes familie havde boet til leje i cirka en måned, rejste ansøgerens halvsøsters ægtefælle uden varsel eller oplysning herom til Syrien for at kæmpe for ISIL. En ukendt dato i [sommeren] 2015 rejste ansøgerens halvsøster og hendes søn til Syrien. [I sommeren] 2015 udrejste ansøgeren og hendes sønner af Tjetjenien, idet ansøgeren frygtede myndighedernes forfølgelse som følge af, at hun har familiemedlemmer, som er rejst til Syrien. Ansøgeren har videre oplyst, at efter de er udrejst, har myndighederne flere gange opsøgt hendes mors og mormors bopæl for at få oplyst ansøgerens opholdssted. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at Flygtningenævnet finder, at ansøger under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret afglidende og upræcist. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om væsentlige punkter i sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har således forklaret, at de billeder af ansøgerens halvsøster, svoger og disses otteårige søn, som hun har fremlagt under sagen, er sendt til hendes søns, [ansøgerens myndige søn] mobiltelefon, hvorimod sønnen har forklaret, at billederne ikke er sendt til hans mobiltelefon, men til hans mors eller mormors, og at han har overført billederne fra sin mors mobiltelefon til sin egen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår myndighederne opsøgte ansøgerens lejlighed i [A]. Ansøgeren har således i asylsamtalen forklaret, at efter at ansøgeren er udrejst, har myndighederne fundet ansøgerens lejlighed og har sparket døren ind. Under Flygtningenævnets behandling af sagen, har ansøgeren forklaret, at en nabokone ringede til hende, mens hun opholdt sig hos sin mormor i perioden frem til udrejsen og fortalte, at der havde været uniformerede og civilklædte personer og banke på døren til lejligheden i [A], men at nabokonen ikke havde lukket dem ind. Yderligere har ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret divergerende om den taske med pas og penge, som hun og sønnerne medbragte på flugten, idet ansøgeren først har forklaret, at der var tale om en rygsæk, men, foreholdt sønnens forklaring om, at der var tale om en almindelig dametaske, har ændret dette til, at der var tale om en dameskulderrejsetaske. Hertil kommer, at ansøgeren og sønnen under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt de havde talt om at tage til Danmark, idet ansøgeren har forklaret, at de ikke har talt om dette. Sønnen har forklaret, at de havde talt om at tage til Danmark. Flygtningenævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren problemfrit har kunnet opholde sig i Rusland helt frem til udrejsen [i sommeren] 2015, samt at hun i denne periode uden problemer har kunnet ansøge om udenrigspas. Samtidig finder Flygtningenævnet det bemærkelsesværdigt, hvis myndighederne skulle have ventet med at udvise interesse for ansøgeren, indtil halvsøsterens udrejse, når halvsøsterens ægtefælle var udrejst en til halvanden måned forud herfor. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren kunne miste sin taske med familiens udenrigspas og penge og først opdage dette, da familien var ankommet til Center Sandholm. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at det, som ansøgeren har oplyst om sit asylmotiv, er af en sådan karakter og intensitet, at det er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Rusland risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, st 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” rusl/2017/3/lrn
