Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener fra Grozny, Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive sendt til Ukraine som oprører eller at blive slået ihjel af myndighederne i Den Russiske Føderation, herunder FSB, da han er udrejst illegalt og ikke vil kæmpe for Rusland i Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [sommeren] 2001 var på besøg hos en ven ved navn [A]. En nat kom nogle oprørere, som [A] hjalp i skjul, hjem til Rusland. Omkring halvanden time efter deres ankomst blev [A’s] bopæl omringet af politiet. Ansøgeren forsøgte forgæves at flygte, men han blev tilbageholdt i nabohaven og anholdt. Ansøgeren var tilbageholdt i en container i lidt over en måned, indtil hans mor bestak sig til ansøgerens løsladelse. Herefter opholdt ansøgeren sig i skjul hos sin morbror fra [efteråret] 2001 og frem til [foråret] 2002, hvor han udrejste til Polen. Ansøgeren opholdt sig herefter i Polen og efterfølgende i Østrig frem til [sommeren] 2013, hvor ansøgeren rejste tilbage til Den Russiske Føderation. Ansøgeren blev tilbageholdt i lufthavnen af de russiske myndigheder og var tilbageholdt, indtil han forpligtede sig til at angive oprørere til myndighederne. I [foråret] 2014 fik han i stedet for at give oplysninger pålæg om at kæmpe i Ukraine, hvilket han skrev under på at ville gøre frivilligt. Ansøgeren udrejste imidlertid inden han blev afhentet og flygtede til Hviderusland og videre til Polen og via Tyskland til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgerens asylmotiv er i det hele bygget på et hændelsesforløb i 2001. Forklareingen om episoden hos vennen [A], ansøgerens tilbageholdelse i en container, at hans løsladelse mod bestikkelse skulle være camoufleret som en flugt, og at ansøgeren herefter opholdt sig hos sin morbror i omkring ni måneder, hvorefter han udrejste på et falsk pas, fremstår efter sit indhold ikke sandsynlig, men konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse også vægt på, at det efterfølgende hændelsesforløb svækker ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgeren oplyste det samme asylmotiv i Polen og senere i Østrig, og disse landes myndigheder tilsidesatte forklaringen om asylmotivet. Ansøgeren udrejste fra Polen, selvom han havde fået en midlertidig opholdstilladelse på grund af krigssituationen i Tjetjenien. Herefter tog ansøgeren ophold i Østrig og søgte asyl, og inden den endelige afgørelse af asylsagen blev han dømt for alvorlig voldskriminalitet og straffet med fængsel i tre år. Over for de østrigske myndigheder angav ansøgeren yderligere et asylmotiv, som han ikke har gentaget i Danmark. Ansøgeren repatrierede til den russiske føderation i 2013, hvor han blev mødt af myndighederne. Ansøgerens forklaring om, at han herefter blev tilbageholdt i lufthavnen og herefter i Tjetjenien blev tvunget til at acceptere at være meddeler, idet han blev konfronteret med sagen fra 2001, fremstår mindre sandsynlig, navnlig fordi det må antages, at ansøgeren efter sit lange ophold i udlandet, reelt ikke havde eller kunne skaffe relevante oplysninger for myndighederne. Forklaringen om, at myndighederne efter et års tid opgav at benytte ham som meddeler og nu krævede, at han skulle kæmpe i Ukraine, fremstår også som mindre sandsynlig. Flygtningenævnet lægger herved også vægt på, at myndighederne lod ham tage hjem med besked om, at han ville blive afhentet omkring 14 dage senere, hvorved myndighederne gav ansøgeren lejlighed til på ny at flygte fra hjemlandet. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerens forklaring om asylmotivet må tilsidesættes. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Den russiske Føderation risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2017/13/EMU
