Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Germenchuk, Tjetjenien i Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at ansøgeren indrejste første gang i Danmark [i efteråret] 2007, og at han [i foråret] 2008 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I efteråret] 2008 underskrev ansøgeren en erklæring om frivilligt frafald af opholdstilladelsen. Ansøgeren udrejste frivilligt til Rusland [i foråret] 2009. [I efteråret] 2012 genindrejste ansøgeren i Danmark og søgte asyl. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af enten islamister eller de tjetjenske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans broder,[A], var aktiv for oprørerne under den anden tjetjenske krig. Broderen blev slået ihjel i år 2000 under en kamp med de russiske specialstyrker. Kort tid herefter blev ansøgerens familie opsøgt, og ansøgerens fader og broder blev taget med af de russiske myndigheder. Ansøgeren blev også forsøgt taget med, men da han var lille, fik han lov til at gå igen. Hans fader var tilbageholdt i en ukendt periode, og hans broder kom aldrig hjem. Efter ca. syv år arrangerede ansøgerens bedstemoder og onkel, at ansøgeren skulle udrejse, fordi myndighederne stadig var interesseret i familien. Ansøgerens familie blev opsøgt flere gange, og hans fader blev tilbageholdt tre gange af myndighederne og døde under den sidste tilbageholdelse. Ansøgeren boede ikke hjemme i den syvårige periode og blev derfor ikke selv opsøgt af myndighederne. Da ansøgeren [i foråret] 2009 valgte frivilligt at udrejse af Danmark til Tjetjenien efter at have været blevet meddelt opholdstilladelse [i foråret] 2008, kom han til byen Mineralnye Vody, hvor han blev anholdt af politiet. Han blev kørt til et ukendt sted, hvor han blev tilbageholdt i ca. tre måneder. Han blev tilbageholdt, fordi hans broder havde været oprører. Under tilbageholdelsen blev han udsat for tortur i form af slag og elektrisk stød. Efter de ca. tre måneder blev han løsladt uden en begrundelse. En dag i [foråret] 2012 blev han igen tilbageholdt af myndighederne i nogle timer. De ville have, at han skulle samarbejde med dem. Han blev kørt hjem, og han blev bedt om at aflevere alle sine dokumenter. Herefter skjulte han sig, og ansøgerens ægtefælle og børn boede hos nogle slægtninge. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om tiden efter, at han genindrejste i Rusland i [foråret] 2009 til grund. Flygtningenævnet kan således hverken lægge ansøgerens forklaring om tilbageholdelsen og den herunder foretagne tortur i 2009 eller om tilbageholdelsen i 2012 til grund. Det bemærkes herved, at den foretagne torturundersøgelse [fra sommeren] 2015 ikke er dokumentation for, at ansøgeren har været udsat for tortur. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og utroværdig, ligesom han på flere centrale punkter har forklaret divergerende. Der er herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om bl.a., hvorvidt han både under den angivelige tilbageholdelse i 2009 og i 2012 blev udsat for tortur i form af elektrochok, og om hvorvidt han selv eller myndighederne forestod laminering af det kørekort, som han fik udstedt i 2009. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han i 2010 kontaktede den danske ambassade må tilsidesættes, idet ambassaden ved mail [fra efteråret] 2013 har oplyst, at de ikke har oplysninger om, at ansøger skulle have kontaktet ambassaden, ligesom det under sagen er oplyst, at Udlændingestyrelsen heller ikke er i besiddelse af oplysninger, der sandsynliggør, at ansøgeren skulle have rettet henvendelse til ambassaden, eller at Udlændingestyrelsen skulle have forbudt ambassaden at udstede visum til ansøgeren. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer helt usandsynligt, at ansøgeren efter at have været tilbageholdt i 3 måneder i 2009, hvor han angiveligt blev udsat for tortur, valgte at forblive i Rusland og umiddelbart efter stifte familie, ligesom det forekommer usandsynligt, at myndighederne 12 år efter, at ansøgerens bror var blevet dræbt som oprører, skulle henvende sig til ham for at få ham til at infiltrere oprørere, ligesom det i den forbindelse fremstår utroværdigt, at myndighederne i givet fald ikke allerede under tilbageholdelsen i 2009 bad ham om at samarbejde med dem. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren opholdt sig i mere end 6 måneder i hjemlandet, før han valgte at udrejse, efter at han angiveligt skulle have været tilbageholdt i 2012. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2016/9/SLN
