Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra […] i Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter, at de tjetjenske myndigheder vil tage hendes ægtefælle og slå ham og deres barn ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at uniformerede myndighedspersoner [i efteråret] 2014 henvendte sig på bopælen. Personerne ransagede bopælen og konfiskerede nogle af familiens personlige dokumenter. Ansøgerens ægtefælle var ikke kommet hjem den dag, og han var derfor ikke til stede, da ransagningen fandt sted. [I efteråret] 2014 vendte ansøgerens ægtefælle hjem igen. Ansøgeren havde været nervøs for, hvad der var sket med hendes ægtefælle, men da hun spurgte ham, hvad der var sket, sagde ansøgeren, at det var bedst, at hun ikke vidste noget. [I efteråret] 2014 udrejste ansøgeren sammen med sin ægtefælle. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens og hendes ægtefælles forklaringer til grund. Det bemærkes herved, at Flygtningenævnet ikke finder, at der er væsentlige eller egentlige divergenser i forklaringerne. Flygtningenævnets flertal har vurderet oplysningerne således, at ansøgerens ægtefælle ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Da ansøgeren ikke har et selvstændigt asylmotiv, opfylder ansøgeren således heller ikke betingelserne i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2016/42/JOL
