Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra Grozny i Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter, at de tjetjenske myndigheder vil tage ansøgeren, og at han herefter vil forsvinde. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han ofte arbejdede sammen med sin fætter, […], i byggebranchen i Grozny. Her fik fætteren mellem fem og seks gange på en måned besøg af en ukendt mand, som han hver gang havde en samtale med. I [efteråret] 2014 forsvandt fætteren. [I efteråret] 2014 – to uger efter fætterens forsvinden – blev ansøgeren stoppet på vej hjem fra moskéen af de tjetjenske myndigheder. De gav ansøgeren bind for øjnene og kørte ham til en kælder, hvor han blev tilbageholdt i to nætter og afhørt om sin fætter. Han fik to slag med en geværkolbe under tilbageholdelsen. Ansøgeren fik at vide, at han kun ville blive løsladt, hvis han skrev under på, at han frivilligt ville tage til Ukraine og kæmpe, og at han ville afgive oplysninger om [sin fætter], hvis han blev kontaktet af denne. Ansøgeren underskrev herefter dokumentet og blev løsladt [i efteråret] 2014. Da han kom hjem, havde myndighederne været og ransaget deres bopæl. Ansøgerne udrejste [i efteråret] 2014 sammen med sin ægtefælle. Efter ansøgernes udrejse har myndighederne henvendt sig på den mandlige ansøgers forældres bopæl og spurgt efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens og hans ægtefælles forklaringer til grund. Det bemærkes herved, at Flygtningenævnet ikke finder, at der er væsentlige eller egentlige divergenser i forklaringerne. Flygtningenævnets flertal vurderer ansøgerens forklaring således, at han efter at være blevet udspurgt under tilbageholdelsen om [fætteren]s forhold er blevet søgt presset til at forklare yderligere herom ved hjælp af trusler om tvangshvervning og forfølgelse af ham og familien, men at myndighederne har troet på ansøgerens forklaring om, at han ikke vidste yderligere, og at han som følge heraf er blevet løsladt. Ved denne vurdering har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgeren ikke blev udsat for alvorlige overgreb under tilbageholdelsen, og at myndighederne ikke fandt belastende materiale under ransagningen, samt at der ikke er grundlag for at fastslå, at myndighederne efter ansøgeren og hans ægtefælles udrejse har forsøgt at realisere de trusler, der blev fremsat under tilbageholdelsen. Det kan ikke udledes af ansøgerens forklaring, at han mistænkes for selv at være tilknyttet eller have ydet bistand til oprørerne. Hvad angår risikoen for tvangshvervning bemærker flertallet, at ansøgeren har oplyst, at han ikke har aftjent militærtjeneste, og at han således ikke umiddelbart er egnet til at blive sat ind under kamphandlinger. Efter en samlet vurdering finder flertallet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2016/41/JOL
