Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Groznyi, Rusland (Tjetjenien). Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive efterstræbt af myndighederne, som leder efter ansøgeren på grund af sit slægtskab med hans nu afdøde [familiemedlem], som tidligere havde opholdstilladelse her i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at […] har været politisk aktiv i hjemlandet og udtalt sig imod præsident Putin og præsident Kadyrov, og derfor er ansøgeren også eftersøgt af myndighederne. I 2003, da ansøgeren boede i Ingusjetien, blev han overfaldet af ukendte personer, og var efterfølgende indlagt på et hospital i […] i seks-syv måneder. [Sommeren] 2011 blev ansøgeren opsøgt af myndighederne på sin bopæl i Grozny og blev taget med til politistationen, hvor han blev tilbageholdt i omkring fire dage. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb under tilbageholdelsen. I [foråret og sommeren] 2013 blev ansøgeren endnu engang opsøgt på sin bopæl i Grozny og taget med til politistationen. Politiet afhørte ansøgeren om [hans familiemedlem] og sagde, at ansøgeren skulle få ham til at stoppe med sine politiske aktiviteter. Ansøgeren var begge gange tilbageholdt i omkring fem timer og blev efterfølgende løsladt. I [sommeren] 2014 blev ansøgeren igen opsøgt af politiet og taget med til politistationen og afhørt om [sit familiemedlem]. Ansøgeren blev også denne gang løsladt efter omkring fem timer. [Efteråret] 2014 var ansøgeren hjemme på sin bopæl sammen med sin fætter. Ansøgerens fætter havde drukket øl og ansøgeren kørte ham derfor hjem til sin bopæl i […]. Mens ansøgeren var hos ham i […], ringede ansøgerens ægtefælle og fortalte, at deres hus var blevet ransaget af myndighederne, og at de havde spurgt efter ansøgeren. Derefter kontaktede ansøgerens morbror ham og sagde, at det var bedst, at ansøgeren udrejste. Tre dage efter udrejste ansøgeren af Tjetjenien. Den mandlige ansøger har forklaret, at han på grund af [sit familiemedlems] politiske aktiviteter blev opsøgt og tilbageholdt af myndighederne, en gang i 2003, en gang i 2011, to gange i 2013 og en gang i 2014. Hver gang blev han løsladt uden betingelser. Formålet med tilbageholdelserne var at få den mandlige ansøger til at skabe kontakt til […], herunder at få […] til at stoppe med sine aktiviteter. Et flertal af Flygtningenævnet finder, at karakteren af tilbageholdelserne i 2013 og 2014 ikke er af en sådan intensitet, at de er omfattet af udlændingelovens § 7, ligesom formålet med alle tilbageholdelserne må anses for ophørt med […] død [vinteren] 2015. Den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om en central del af sit asylmotiv vedr. en tilbageholdelse i [vinteren] 2015. Ansøgeren har både til oplysnings- og motivsamtalen og under samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun ikke fik lov til at læse de papirer, hun underskrev, men at hun fik at vide, at der stod, at den mandlige ansøger var i Ukraine, og at hun selv ville være selvmordsbomber. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun selv læste, hvad der stod i papirerne. Når hertil kommer, at det forekommer usandsynligt, at myndighederne skulle intensivere interessen for ansøgerne med henblik på, at disse skulle skaffe […] dødsattest, når […] død blev intensivt dækket af nyhedsmedierne, at den kvindelige ansøger først udrejste af Tjetjenien, efter at den mandlige ansøger havde fået afslag på sin asylansøgning, og at ansøgerne ikke har været politisk aktive, finder et flertal af Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2016/35/KAA
