Nævnet meddelte i januar 2016 opholdstilladelse] til en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er statsborger i den Russiske Føderation og muslim af trosretning fra Ingusjetien, Rusland. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. I 2010 meddelte Udlændingeservice klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved [landsrettens] ankedom af […] 2014 blev klageren idømt fængsel i otte måneder for tyveri og røveri. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud gældende for seks år. Klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, bortfaldt derved, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ingusjetien frygter at blive dræbt af FSB, idet hans broder, […], er blevet stillet i forbindelse med oprørerne. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hans storebroder […], og hans lillebroder, […], begge blev dræbt af FSB kort før klagerens udrejse af Ingusjetien. [Broderens] konflikt med FSB begyndte tilbage i 2009. FSB henvendte sig gentagne gange på familiens bopæl, fordi [broderen] var blevet sat i forbindelse med en gruppe personer, som FSB betegnede som terrorister. Broderen blev tvunget til at agere meddeler for FSB. En tidlig morgen, hvor klageren var hjemme, kom FSB til familiens bopæl og skød og dræbte hans to brødre. Klageren nåede forinden at flygte ud af huset. Flygtningenævnet kan fortsat lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder således, at klageren ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse, og han er derfor isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det skal herefter vurderes, om klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Det fremgår af forarbejderne til Udlændingelovens § 10, stk. 3, at afvejningen af, hvorvidt klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Flygtningenævnets flertal finder, at den kriminalitet, som klageren har begået, og som han er straffet for efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, efter sin karakter og grovhed må betegnes som en særlig farlig forbrydelse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet imidlertid ikke, at klageren kan betragtes som en fare for samfundet. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren kun er dømt for ét tilfælde af personfarlig kriminalitet, det oplyste om klagerens rolle i forbindelse med røveriet, samt på at han har medvirket til sagens opklaring, ligesom klageren ikke har andre domme for kriminelle forhold. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Rusl/2016/3/IBL
