Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen af trosretning fra Novosibirsk, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive fængslet af KGB. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at en politibetjent opsøgte ham på hans bopæl i slutningen af [foråret] 2015. Betjenten oplyste, at ansøgerens naboer havde skrevet en klage over ansøgeren, hvoraf fremgik, at han havde kritiseret præsident Putin og myndighederne. Politibetjenten anførte, at ansøgeren derfor måtte betragtes som en fjende af Rusland, og at han ville få problemer, idet politiet var nødsaget til at videregive klagen til FSB (KGB). Ansøgeren besluttede sig derfor at flygte fra Rusland, hvorefter han udrejste [en nærmere bestemt dato i sommeren 2015]. Flygtningenævner finder, at ansøgerens asylmotiv ikke kan føre til, at han meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren har en konflikt med myndighederne i Rusland og i den forbindelse er eftersøgt. Nævnet lægger som Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren, der aldrig har været politisk aktiv, i en lang årrække har boet på samme adresse, hvor han over for naboer og bekendte har udtalt sig kritisk om de russiske myndigheder uden at have oplevet konflikter med myndighederne. Nævnet finder endvidere, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren af politiet skulle være blevet informeret om anmeldelsen uden at blive indkaldt til afhøring. Nævnet bemærker i den sammenhæng, at ansøgeren ikke er blevet opsøgt af myndighederne i perioden fra slutningen af [foråret 2015] indtil sin udrejse [en nærmere bestemt dato i sommeren 2015], og at det alene beror på ansøgerens formodning, at han skulle være i efterretningstjenestens søgelys. Nævnet lægger tillige vægt på, at ansøgeren uhindret har kunnet flyve indenrigs på sit russiske indenrigspas. Den omstændighed, at ansøgeren måtte have udtalt sig kritisk om myndighederne til naboer og bekendte, giver ikke i sig selv grundlag for at antage, at ansøgeren skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2016/26/STR
