Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Rusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra [...], Rusland. Den kvindelige ansøger er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra […], Rusland. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter de tjetjenske myndigheder, idet politiet beskylder ansøgeren for at stå i ledtog med tre mænd, der [i efteråret] 2014 begik et røveri i nærheden af den nye moske i centrum af Grozny. Af den grund knytter det tjetjenske politi også den mandlige ansøger til det terrorangreb, der fandt sted i Grozny [i slutningen af] 2014. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i efteråret] 2014 kørte tre ukendte unge mænd fra [punkt A] i Grozny til moskeen [B] i Grozny. På vej til moskeen blev ansøgeren stoppet ved et tjekpoint, hvor han oplyste generalia og bilens registreringsnummer. [I slutningen af] 2014 blev ansøgeren og hans ægtefælle opsøgt af politiet på deres bopæl. I den forbindelse blev den mandlige ansøger udspurgt om taxaturen [i efteråret] 2014 og taget med til [en] politistation, hvor han blev tilbageholdt i to dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt om taxaturen [i efteråret] 2014 og udsat for fysiske overgreb. Den tredje dag blev den mandlige ansøger løsladt, efter at han var blevet pålagt at finde frem til de tre passagerer. [20 dage senere i] 2014 blev ansøgerens bopæl opsøgt af politiet igen. Han blev taget med til [samme] politistation, hvorefter han blev løsladt kl. 20 samme aften. Han blev på ny udsat for overgreb. Politiet gav ham 20 dage til at opklare sagen. Den mandlige ansøger har henvist til, at han på en ukendt dato blev opsøgt på sin bopæl af familiemedlemmer til ofrene for røveriet. Familiemedlemmerne spurgte, hvem de tre ukendte mænd var, og truede ansøgeren med at straffe ham, hvis han ikke fandt de tre mænd. Den mandlige ansøger søgte blandt andet hjælp hos en bekendt ved navn [C], der er sergent i det tjetjenske politi. [I slutningen af] 2014 opfordrede [C] ansøgerne til straks at flygte, da den mandlige ansøger på grund af episoden [i efteråret] 2014 ville blive mistænkt i forbindelse med det store terrorangreb, der netop havde fundet sted. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at forkaste den mandlige ansøgers forklaring om, at han i forbindelse med sit virke som taxachauffør [i efteråret] 2014 samlede tre mænd op i udkanten af Grozny og kørte dem ind til området ved den nye moske i Groznys centrum, eller at den mandlige ansøger blev standset ved et tjekpoint og registreret. Flygtningenævnet finder heller ikke grundlag for at forkaste den mandlige ansøgers forklaring om, at han efterfølgende to gange blev afhørt af politiet om denne tur og de tre mænd, og at den mandlige ansøger i den forbindelse blev slået og truet af politiet. Uanset, at den mandlige ansøger efter sin egen forklaring af politiet fik besked på at finde frem til de tre mænd, har hverken den mandlige eller kvindelige ansøger forsøgt at finde frem til, hvad de tre mænd havde foretaget sig, og de har forklaret, at episoden ikke blev omtalt i medierne. På grundlag af den mandlige ansøgers forklaring om, at han blev opsøgt af ofrenes familiemedlemmer, må det lægges til grund, at de tre mænds mulige forbrydelse rettede sig mod nogle privatpersoner. Den mandlige ansøger har forklaret, at han [i slutningen af] 2014 på ny fik besked på at finde frem til de tre mænd, og at dette skulle ske inden for tyve dage. Den mandlige ansøger fik herefter lov til at gå, og han blev ikke pålagt restriktioner i forhold til sin bevægelsesfrihed. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at myndighederne har nogen anledning til at knytte den mandlige ansøger til det terrorangreb, der fandt sted [i slutningen af] 2014, og finder at måtte forkaste den del af ansøgernes forklaring som usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Uanset, at nævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger to gange har været afhørt af det tjetjenske politi i [slutningen af] 2014 om en konkret hændelse, finder nævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2016/17/LAJ
