Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tjetjenien, Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra […], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har støttet sin morbroder og broder i deres engagement i [et parti] i perioden 1991 til 1994. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive tilbageholdt og slået ihjel af myndighederne, fordi han har støttet og arbejdet for sin morbroder og sin broder i deres politiske aktiviteter, og fordi han har ydet bistand til oprørerne under og efter de tjetjenske krige, herunder ydet støtte til sårede i […]s hus. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden 1991 til 1994 hjalp sin broder og sin morbroder i deres politiske engagement i [et parti]. Under den første tjetjenske krig behandlede ansøgeren sårede personer, og i den forbindelse befandt han sig to uger i [efteråret] 1995 på […]s bopæl i […]. I perioden 1997 til 1999 har ansøgeren været chauffør for sin morbroder, som var […] i Tjetjenien. I perioden 1999 til 2001, under den anden tjetjenske krig, bistod ansøgeren igen med at behandle sårede personer under kampene i Grosny. I 2001 til 2004 forsynede ansøgeren oprørerne i bjergene omkring sin hjemlandsby med mad og medicin. Da hans broder blev slået ihjel i [begyndelsen af] 2004, formodede ansøgeren, at han også var efterstræbt, og han levede herefter skjult hos familie og bekendte. [I efteråret] 2006 blev ansøgeren anholdt på sin bopæl af myndighederne. Han blev herefter tilbageholdt i seks dage, hvor han blev afhørt om sin tilknytning til oprørerne og til […]. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb. Efter sin løsladelse tog ansøgeren ophold i […] i Ingusjetien, hvor han boede frem til sin udrejse [i efteråret] 2014. Under sit ophold i [Ingusjetien] besøgte hans ægtefælle ham cirka ti gange. [I efteråret] 2014 foretog ansøgerens fætters søn, […], et selvmordsangreb, hvorved nogle myndighedspersoner blev slået ihjel. Som følge heraf blev flere familiemedlemmer afhørt, herunder ansøgerens fætter, […]. [Fætteren] advarede ansøgeren om, at han også ville blive afhørt, og han valgte derfor at udrejse fra Ingusjetien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerens konflikt med myndighederne ligger langt tilbage i tid, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at myndighederne har efterstræbt ham i de 8 år, hvor han levede i Ingusjetien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været tilbageholdt siden 2006, selvom myndighederne efterfølgende har haft mulighed for at opsøge ham via hans ægtefælle, som siden 2006 har født ansøgerens to yngste børn, og som har besøgt ansøgeren cirka ti gange under hans ophold i Ingusjetien, mens hun resten af tiden primært opholdt sig hos sin egen familie på ansøgerens hjemegn, men som desuagtet ikke er blevet opsøgt af myndighederne eller forfulgt af disse til ansøgerens skjulested. Den omstændighed, at ansøgerens fætters søn foretog et selvmordsbombeangreb [i efteråret] 2014, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren, uanset at hans familie er kendt som værende på oprørernes side, ikke selv har foretaget sig noget eller på anden måde været profileret siden sin tilbageholdelse i 2006, samt at ansøgerens to fætre, herunder […], hele tiden har kunnet og fortsat bor i Tjetjenien, og at [den ene fætter] efter tilbageholdelsen i forbindelse med selvmordsangrebet blev afhørt og løsladt efter 2-3 timer, hvorefter han uden yderligere kunne tage af sted til ansøgeren, som han i øvrigt har besøgt og hjulpet mange gange i perioden fra 2006 til 2014. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgerens families forhold og hans tidligere konflikt med myndighederne i forhold til ansøgeren selv har haft en sådan karakter og intensitet, at han fortsat er profileret. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2016/12/chk
