Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fire børn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra […], Groznyj, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive tilbageholdt af myndighederne, som hendes ægtefælle har en konflikt med. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle i [efteråret] 2012 blev opsøgt og tilbageholdt af myndighederne. Samme aften kontaktede ansøgeren sin ægtefælles fætter, som boede under fem minutters gang fra ansøgerens bopæl, hos hvem hun og børnene overnattede. Ansøgeren kontaktede sin ægtefælles slægtninge. De begyndte at lede efter ægtefællen uden resultatet. Tre-fire uger efter, at ansøgerens ægtefælle var blevet anholdt, blev ansøgeren tilbageholdt af myndighederne, som tog hende med til en politistation. Myndighederne ville vide, hvor ansøgerens ægtefælle var, hvilket ansøgeren ikke vidste. Efter to timers afhøring blev ansøgeren kørt hjem af myndighederne. En måned efter tilbageholdelsen blev ansøgeren opsøgt igen, hvor myndighedspersonerne truede med at tage ansøgerens børn, hvis hun ikke fortalte, hvor ægtefællen var. Omkring 20 minutter senere forlod personerne bopælen, hvorefter ansøgeren pakkede sine ting og tog hjem til sin moder med børnene, hvor hun boede indtil sin udrejse [i begyndelsen af efteråret] 2014. Mens ansøgeren var hos sin moder, blev hendes bopæl nedbrændt, hvilket ansøgeren formoder er forårsaget af myndigheder på grund af ægtefællens konflikt. Ansøgerens ægtefælle blev [i efteråret] 2013 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale punkter i sit asylmotiv. Hun har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun blev tilbageholdt to måneder efter sin ægtefællens tilbageholdelse, mens hun under asylsamtalen og nævnsbehandlingen har oplyst, at hun blev tilbageholdt 2-3 uger efter sin ægtefælles tilbageholdelse. Hun har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange gange hun blev opsøgt af myndighederne. Hun har til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hun jævnligt blev opsøgt af myndigheder, hver måned eller hver anden uge, mens hun til asylsamtalen og under nævnsbehandlingen har oplyst, at hun blev opsøgt to gange, inden hun flyttede hjem til sin moder. Hun har forklaret divergerende om, hvornår hun flyttede hjem til sin moder, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at dette skete 7-8 måneder efter ægtefællens tilbageholdelse, mens hun til asylsamtalen og under nævnsbehandlingen har forklaret, at hun flyttede hjem til sin moder to måneder efter ægtefællen blev tilbageholdt. Hun har under nævnsbehandlingen yderligere forklaret, at hun opholdt sig hos sin moder om natten og på sin bopæl om dagen. Hun har under nævnsbehandlingen oplyst, at det var i forbindelse med, at myndighederne opsøgte hende anden gang, at hun fik oplyst, at ægtefællen var blevet løsladt, hvorimod hun til samtalerne med Udlændingestyrelsen har oplyst, at hun fik denne oplysning første gang, hun blev opsøgt. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgeren, hvis hun angiveligt var efterstræbt, kunne få udstedt og udrejse på eget pas, uden at dette gav anledning til problemer. Herefter finder nævnet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder ikke, at ansøgeren kan meddeles asyl som en konsekvens af hendes ægtefælles opholdstilladelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at hendes ægtefælle opnåede opholdstilladelse [efteråret] 2013 og ansøgeren først søgte asyl [12 måneder efter]. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2016/11/STR
