Nævnet meddelte i januar 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2014. ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunni-muslim fra [R], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel eller fængslet af myndighederne, idet hendes ægtefælle er blevet radikaliseret og har tilsluttet sig en ukendt oprørsgruppe, og fordi myndighederne mistænker hende for at videregive oplysninger til sin ægtefælle fra sin arbejdsplads, ligesom de beskyldte hende for at være spion. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle i 2014 begyndte at blive mere religiøst interesseret og tilbragte mere tid i moskeen. Ansøgerens ægtefælle blev tilbageholdt af myndighederne tre gange henover foråret, sommeren og efteråret 2014 på grund af sit religiøse engagement. Ansøgerens ægtefælle flygtede i [efteråret] 2014 op i bjergene og tilsluttede sig en ukendt oprørsgruppe. Ansøgeren blev omkring [efteråret] 2014, ca. to uger efter, at hendes ægtefælle var rejst, opsøgt af tre personer i sorte militæruniformer, som bad hende, hendes svigerfader og svoger om at følge med på politistationen. De blev afhørt omkring ansøgerens ægtefælles aktiviteter og opholdssted. Dagen efter blev ansøgeren igen opsøgt af uniformerede mænd, der tog hende med på politistationen og udspurgte hende. [I efteråret] 2014 blev ansøgeren for tredje og sidste gang opsøgt og taget med på politistationen, hvor hun blev afhørt og slået i ansigtet én gang med flad hånd. Ansøgeren blev tilbageholdt indtil næste dag, hvor hun blev løsladt. Ansøgerens broder og nogle af hendes fætre hentede hende på politistationen og kørte hende til Ingusjetien, hvor hun boede hos en af hendes broders venner. [I efteråret] 2014 rejste ansøgeren til Moskva, hvor hun opholdt sig i 8-9 dage hos sin fætters ekskone, inden hun udrejste til Hviderusland ved hjælp af en agent. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen har været konsistent og detaljeret, ligesom den forekommer selvoplevet. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens ægtefælle, efter at han havde været tilbageholdt tre gange af myndighederne i 2014, i hvilken forbindelse han blandt andet blev udsat for fysiske overgreb, i efteråret 2014 tilsluttede sig oprørsbevægelsen i bjergene. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren herefter tre gange i efteråret 2014 blev tilbageholdt af myndighederne, der beskyldte hende for at være spion og for at videregive fortrolige oplysninger til ægtefællen og dermed oprørerne, som hun var kommet i besiddelse af via sit arbejde for [G]. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens tilknytning til [G] understøttes af de fremlagte billeder. Endelig har nævnet lagt til grund, at ansøgerens broder og moder, efter at hun var udrejst [i efteråret] 2014, [i vinteren] 2014 blev anholdt og pålagt at sørge for, at ansøgeren kom tilbage. Det bemærkes, at disse tilbageholdelser fandt sted få dage efter oprørsangrebet [i vinteren] 2014 mod ansøgerens arbejdsplads [G]. Efter ansøgerens grad af profilering sammenholdt med baggrundsoplysningerne, er der ikke grundlag for at antage, at der er gjort op med ansøgerens problemer, fordi hun blev løsladt også efter den tredje anholdelse. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler ansøgeren og hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” rusl/2016/10/LOD
