Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fire børn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter, at hun og hendes børn vil blive slået ihjel af Kadyrovs folk, fordi hendes søn […] er forsvundet. Hun har til støtte herfor oplyst, at […] var kritisk over for de tjetjenske myndigheder og havde talt om hævn efter, at hans søster og svoger måtte flygte fra Tjetjenien. Han havde også talt om at tilknytte sig oprørerne. Den […] forsvandt […]. Den […] blev ansøgerens hjem opsøgt af repræsentanter fra de tjetjenske myndigheder, der spurgte efter […]. Ansøgeren blev tilbageholdt indtil den […]. Under tilbageholdelsen blev hun udsat for fysiske overgreb og afhørt om, hvor […] opholdt sig. Hun blev blandt andet afhørt af ”Lord”. Hendes bror betalte 400.000 rubler for at få hende løsladt. Den […] blev hendes bopæl igen opsøgt af repræsentanter fra de tjetjenske myndigheder der tog alle familiens personlige dokumenter. Ansøgeren og […] udrejste af Tjetjenien. Hun har ikke efterfølgende haft kontakt med sin broder. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på centrale punkter forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden, ligesom ansøgeren har svaret afglidende på konkrete spørgsmål om kontakten med nære familiemedlemmer og disses forhold. Flygtningenævnet finder således ikke at kunne lægge til grund, at ansøgerens søn har tilsluttet sig tjetjenske oprørere, idet dette alene beror på ansøgerens egen formodning, der ikke er støttet af andre oplysninger i sagen. Flygtningenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at ansøgerens søn efter ansøgerens forklaring på intet tidspunkt har modtaget militærtræning. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren er blevet tilbageholdt som følge af sønnens forsvinden. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren under tilbageholdelsen har været udsat for de overgreb, som hun har forklaret om. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at det fremstår usandsynligt, at ansøgeren skulle være blevet afhørt af ”Lord”, som er en højtstående person i Kadyrovs nærmeste kreds, og som nu er medlem af parlamentet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hun er blevet tilbageholdt i en idrætshal, hvor der angiveligt blev udøvet tortur, fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de oplyste torturmetoder må anses for at være almindeligt kendte, ligesom det fremstår utroværdigt, at de tjetjenske myndigheder ville gøre ansøgeren bekendt med, at der blev udøvet tortur mod et stort antal personer det pågældende sted. Til trods for at ansøgeren har forklaret, at hendes bror måtte betale et meget stort pengebeløb for hendes løsladelse, finder Flygtningenævnet det endvidere usandsynligt, at ansøgeren betingelsesløst skulle være blevet løsladt. Flygtningenævnet har på baggrund af det ovenfor anførte ikke fundet grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelses omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2015/9.
