Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ingusjetier og muslim af trosretning fra [landsby], Ingusjetien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men deltog i 2008 i en demonstration imod præsidentskiftet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive dræbt eller fængslet af FSB, fordi han ikke vil samarbejde med dem. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han har været i myndighedernes søgelys siden 2007, og at han fire gange har været tilbageholdt af FSB. I [sommeren] 2007 blev han tilbageholdt og afhørt af FSB, idet myndighederne ville have beviser for, at hans onkel, […], var imod præsidenten. De ville have ham til at samarbejde, og han skulle være vidne mod sin onkels ven, [A], som forsatte onklens arbejde med demonstrationer. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb. I begyndelsen af 2008 blev han igen tilbageholdt og afhørt af FSB, hvor han blev stillet spørgsmål om en demonstration, som ansøgeren havde deltaget i. I oktober 2010 blev han endnu engang tilbageholdt i to dage, hvorunder han blev stillet spørgsmål om en terrorhandling i Ossetien, som myndighederne mente, han havde været med til at forberede. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb. I maj 2012 blev han på ny tilbageholdt og afhørt af FSB, idet myndighederne mente, at han læste […] for at kunne yde […] hjælp til terrorister. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans og forældrenes hjem i [starten af] 2014 blev ransaget af myndighederne, og at han efter ransagningen og frem til udrejsen, opholdt sig i skjul i Rostov i et hus, som hans moders fætter havde lejet. Ansøgeren har endeligt henvist til, at hans forældre er blevet opsøgt efter hans udrejse, senest i [foråret] 2015. Ansøgeren har derefter selv talt med nogle folk fra anklagemyndigheden, hvor han oplyste dem, at han ikke havde i sinde at vende tilbage til Rusland, og at han opholdt sig i Tyskland. Siden da er hans forældre ikke blevet opsøgt. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren er i myndighedernes søgelys som konkret mistænkt for at have udført eller bistået med terrorangreb imod regeringen eller andre myndighedskritiske aktiviteter. Flygtningenævnet finder dog ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han har været tilbageholdt 2007, 2008, 2010. Flygtningenævnet lægger imidlertid vægt på, at der har været tale om kortvarige tilbageholdelser, at ansøgeren er blevet løsladt uden betingelser, og at ansøgeren imellem tilbageholdelserne ikke har haft problemer med myndighederne. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at tilbageholdelserne og afhøringerne har efterladt myndighederne med en konkret mistanke om, at ansøgeren havde forbindelse til aktiviteter rettet imod myndighederne. Flygtningenævnet lægger herved også vægt på, at ansøgerens lillebroder, der fra 2009 havde samme adresse i Volgograd som ansøgeren, ikke har haft problemer. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende i væsentlig grad om forløbet af - og sit kendskab til – de angivelige ransagninger, som ansøgeren har angivet som den væsentligste begrundelse for sin efterfølgende udrejse. Flygtningenævnet bemærker herved også, at ansøgeren har søgt at underbygge sin forklaring om, at ransagningen var udtryk for en konkret mistanke fra myndighedernes side, ved at forklare om efterfølgende ransagninger hos forældrene, samt om, at han efterfølgende selv har talt med myndighederne i den forbindelse. Ansøgerens forklaring herom fremstår imidlertid ikke troværdig, idet han har forklaret divergerende om, i hvilken situation han har haft kontakt til myndighederne. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2015/8
