rusl20155

Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig og en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Den mandlige ansøger er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra […], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har som asylmotiv henvist til, at han frygter repressalier fra de tjetjenske myndigheder som følge af sin deltagelse i den første tjetjenske krig. Under den første tjetjenske krig fjernede han miner, som de russiske militærstyrker havde lagt ud. Den tjetjenske regering hædrede ansøgeren for deltagelsen i krigen og udstedte en erklæring, hvori der stod, at ansøgeren havde deltaget i krigen, og at han havde fjernet miner. De russiske myndigheder kom i besiddelse af denne erklæring, da de invaderede Tjetjenien, idet de i den forbindelse fik adgang til alle offentlige arkiver. Omkring slutningen af 1999 eller [begyndelsen af] 2000 opsøgte den russiske efterretningstjeneste, FSB, ansøgeren på bopælen to gange med mellem en og to ugers mellemrum. Omkring en måned senere blev ansøgeren afhørt af FSB på et kontor i […]. I løbet af 2003 blev han tilbageholdt af personer fra myndighederne omkring tre eller fire gange. Han blev tilbageholdt en til to dage hver gang, og han blev afhørt om sin deltagelse i den første tjetjenske krig. Ansøgeren er blevet opsøgt af en ukendt person, der fortalte ham, at ukendte personer ville hævne sig på ham, fordi han havde afleveret miner til oprørerne, som blev benyttet til at bombe en russisk kampvogn. I [begyndelsen af] 2014 opsøgte de tjetjenske myndigheder ansøgerens bopæl. Han blev beskyldt for at have afleveret miner til oprørerne. Han blev senere løsladt mod betaling. I [foråret] 2014 og i [sommeren] 2014 blev han igen opsøgt af de tjetjenske myndigheder. Den sidste gang skubbede myndighederne hans ægtefælle ned af en trappe, hvorefter de forlod ansøgerens bopæl. Den kvindelige ansøger er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra byen […], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Hun har som asylmotiv henvist til, at hun vil blive dræbt af sin tidligere ægtefælle. Hun frygter endvidere de personer, som forfølger hendes nuværende ægtefælle. Hun indgik i 2003 et arrangeret ægteskab med en person ved navn [I]. De var gift i 10 år og boede i […]. [I] var voldelig over hende og holdt hende indespærret. Han nægtede hende at forlade bopælen. Ansøgerens datter døde i 2013. Den dag hendes datter blev begravet, flygtede hun fra [I] til sin moders venindes datter, [P], der også boede i […]. Ansøgeren opholdt sig her i omkring en måned, hvorefter hun rejste til […], hvor hun blev gift med sin nuværende ægtefælle. Myndighedspersoner har opsøgt parrets bopæl i […] omkring tre gange, som følge af at hendes nuværende ægtefælle har ryddet miner under den første tjetjenske krig. Myndighederne opsøgte første gang parrets bopæl i 2014. Det var to eller tre personer, der opsøgte parret i [foråret], og de tilbageholdt hendes ægtefælle. I [sommeren] 2014 blev parrets bopæl opsøgt af tre myndighedspersoner, og hun blev i den forbindelse skubbet ned af trappen, så hun slog hovedet og besvimede. Flygtningenævnet lægger den kvindelige ansøgers forklaring om, at hun er flygtet fra et voldeligt ægteskab, til grund. Ansøger er efter sin egen forklaring blevet eftersøgt af sin ægtefælle hos sin veninde, men er ikke blevet opsøgt på den bopæl, hun delte med den mandlige ansøger. Flygtningenævnet finder, at ansøgers konflikt, der er privatretlig, ikke er af en sådan karakter og intensitet, at den er omfattet af udlændingelovens § 7. Den mandlige ansøger har detaljeret forklaret om flere henvendelser og tilbageholdelser, begået af skiftende personer efter den 2. tjetjenske krig. Nævnet finder imidlertid ikke, at disse henvendelser og tilbageholdelser, der efter ansøgers beskrivelse har fundet sted fra 2010 og frem, herunder frem til ansøgernes udrejse i 2014, har en sådan intensitet, at der er tale om en asylbegrundende konflikt, ligesom ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at henvendelserne skyldes hans aktiviteter under den 1. tjetjenske krig. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være udsat for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2015/5