Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [landsby], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter, at Kadyrovs folk vil slå ham ihjel, fordi hans broder deserterede fra en militæropgave for dem i Ukraine. Ansøgeren frygter endvidere de russiske myndigheder, idet de samarbejder med Kadyrov. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans broder arbejdede for Kadyrov, og at han [i foråret] 2014 blev sendt til Ukraine for at kæmpe for Kadyrovs tropper. Ansøgerens broder kontaktede ham [senere i foråret] 2014 og fortalte, at han var gået i skjul, idet han ikke længere ønskede at kæmpe for Kadyrovs tropper, fordi man som soldat blev tvunget til at slå fredelige civile ihjel. [10 dage senere] 2014 blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af Kadyrovs folk, der tilbageholdte ham [i to dage] 2014. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udspurgt om, hvor hans broder opholdt sig, ligesom han blev udsat for overgreb. Ansøgeren udrejste fra Tjetjenien dagen efter, [foråret] 2014. Kadyrovs folk har efterfølgende opsøgt ansøgerens ægtefælle og børn fem-seks gange på deres bopæl, og spurgt efter ham og hans broder. Kadyrovs folk truede ansøgerens ægtefælle og børn med at slå dem ihjel ved at sætte ild til huset. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har fremstået ikke selvoplevet, og at ansøgeren har forklaret usikkert og ukonkret om sit kendskab til broderens forhold. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at ansøgerens har forklaret divergerende om, hvor mange gange han talte i telefon med sin broder, hvornår broderen fortalte ansøgeren, at broderen ville desertere, hvor lang en frist ansøgeren fik til at finde broderen, samt om hvorvidt ansøgeren efter ankomsten til Danmark har talt i telefon med sin ægtefælle. Endelig finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afgørelse har forklaret udbyggende om, at han i forbindelse med løsladelsen underskrev et dokument. Herefter og efter en samlet vurdering af de øvrige oplysninger i sagen kan Flygtningenævnets flertal ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2015/42
