rusl201540

Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

Ansøger er russisk og syrisk statsborger, etnisk araber og ismaili af trosretning fra Salamya, Syrien. Ansøgeren har i en periode boet i Moskva. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv, i forhold til Syrien, henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at det syriske regime vil betragte ham som landsforræder, fordi han har forladt sit arbejde som offentlig ansat. Endvidere frygter ansøgeren, at han som ismailier vil blive anset som værende imod regimet og oppositionen, fordi han forholder sig neutralt i konflikten. Ansøgeren frygter endvidere at blive indkaldt til værnepligt i Syrien eller at blive slået ihjel af IS, som anser ham for at være vantro. Ansøgeren har som asylmotiv, i forhold til Rusland, henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at de russiske myndigheder vil udlevere ham til Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han ikke ønsker at bo i Rusland, fordi det er et udemokratisk land, og fordi han ikke kan få familiesammenføring dertil. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren i forhold til Syrien isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har endvidere vurderet ansøgeren i forhold til Rusland, idet han ifølge det oplyste tillige er russisk statsborger. Ansøgerens oplysninger om forholdene i Rusland kan ikke give grundlag for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Da ansøgeren endvidere ikke har sandsynliggjort, at han skulle være i risiko for at blive tvangsmæssigt udsendt til Syrien, såfremt han vender tilbage til Rusland, opfylder ansøgeren ikke betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2015/40/AML