Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: Ansøger er russisk statsborger, etnisk sudaneser og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive indkaldt til politiet for at afgive forklaring vedrørende overfald, som han har været udsat for i Rusland. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, hvordan politiet vil behandle hans sag. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive udsat for racisme i Rusland. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han og hans ægtefælle i [efteråret] 2008 blev tilfældigt overfaldet af 15-20 personer på gaden i Moskva. Overfaldet varede i omkring fem minutter. Ansøgerens ægtefælle kontaktede herefter politiet, som optog rapport, hvorefter der ikke skete mere. I [sommeren] eller [sommeren] 2011 blev ansøgeren igen tilfældigt overfaldet af omkring 15 til 20 personer. Ansøgeren meldte episoden til politiet, men ansøgeren hørte aldrig mere fra politiet. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgeren i Rusland i 2008 og 2011 var udsat for racistisk begrundede voldelige overfald, og at ansøgeren ofte af ukendte personer var udsat for racistiske tilråb. Ansøgeren har videre oplyst, at de to overfald blev anmeldt til politiet, som optog politirapport, men at politiet ikke har fulgt op på anmeldelserne udover at ansøgerens hustru efter det seneste overfald har været indkaldt til en afhøring hos politiet. Flygtningenævnet finder under hensyn til det lange tidsrum, hvor ansøgeren har boet i Rusland, at overgrebene, der er af privatretlig karakter, ikke har været af en sådan karakter og intensitet, at de kan medføre opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at det må lægges til grund, at politiet har vist vilje til at retsforfølge gerningsmændene, men at det ikke er lykkedes politiet at identificere de pågældende. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2015/39
