Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive efterstræbt af myndighederne for at have hjulpet oprørerne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at ansøgerens datter har fortalt hende, at myndighederne opsøgte datterens bopæl en nat i slutningen af [sommeren] 2013, hvor datterens ægtefælle blev tilbageholdt, og datteren flygtede fra bopælen med hjælp fra ansøgerens broder og søn. Ansøgeren opholdt sig den pågældende nat på et hospital sammen med sit mindste barnebarn, men blev om morgenen hentet af ansøgerens broder og søn, som kørte dem og ansøgerens datter til Dagestan. Ansøgeren har fået fortalt af sin broder, at hendes søn blev tilbageholdt af myndighederne, da han opsøgte dem for at finde ud af, hvad der var sket med ansøgerens datters ægtefælle. Broderen har videre fortalt hende, at myndighederne beskyldte hende og hendes datter for at hjælpe oprørerne. Han har fortalt hende, at hun blev mistænkt for at have hjulpet oprørerne, idet de fandt hendes fingeraftryk på noget tøj, som de havde konfiskeret fra hendes datters bopæl. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt med myndighederne i Tjetjenien og i resten af Rusland, til grund. Flertallet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hun skulle være i myndighedernes søgelys fremstår utroværdig. Flertallet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren som asylmotiv har angivet, at hun er forfulgt af myndighederne, fordi myndighederne mener, at hun, hendes datter og datterens ægtefælle samarbejder med oprørerne samt, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive dræbt af myndighederne, fordi hun er udrejst illegalt. Ansøgeren har som baggrund for myndighedernes opfattelse oplyst, at to oprørere en nat kom bevæbnede og sårede til hendes, datterens og ægtefællens hjem, hvorefter datterens ægtefælle gav dem førstehjælp. Flertallet lægger efter ansøgerens egen forklaring til grund, at hverken hun eller hendes familie er politisk aktive, og at hverken hun eller familien er profileret på andre måder, ligesom hun efter sin egen forklaring ikke ved noget om oprørerne og ikke omgås oprørere, der aldrig er kommet i families hjem. Ansøgeren er således ikke fremkommet med en sammenhængende forklaring på, hvorfor to oprørere pludselig skulle opsøge hendes datters ægtefælle, der var byggearbejder, for at få førstehjælp. Det forekommer i den forbindelse usandsynligt, at ansøgerens datters ægtefælle skulle have holdt et tilhørsforhold til oprørerne skjult for ansøgeren, hvis han ikke samtidig tog forholdsregler, når to af disse opsøgte ham på bopælen, særligt når henses til, at han angiveligt havde været indkaldt til en afhøring kort tid forinden. Flertallet finder endvidere, at baggrundsoplysningerne om, hvor oprørerne opholder sig og oplysningerne om, at de end ikke kommer ind i byerne for at søge lægehjælp, ikke understøtter ansøgerens forklaring. Det forekommer endvidere usandsynligt, at myndighederne efter anholdelsen af ansøgerens datters mand, skulle efterlade ansøgerens datter uden opsyn i flere timer, før de vendte tilbage for at anholde hende. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om, at myndighederne fandt hendes fingeraftryk på noget tøj, som hun og datteren havde vasket og repareret, og at hun og datteren derfor er i myndighederne søgelys, ikke sandsynligt. Der er herved lagt vægt på, at det beror på ansøgerens egen formodning eller på ikke nærmere konkretiserede oplysninger fra hendes bror, at myndighederne skulle have fundet hendes fingeraftryk på tøjet, og at myndighederne derfor særligt skulle mistænke ansøgeren og hendes datter for at bistå oprørerne. Flygtningenævnets flertal kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund. Flygtningenævnets flertal finder heller ikke, at den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt af Rusland kan begrunde beskyttelse efter reglerne i udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne vedrørende Rusland, at russiske statsborgere har ret til frit at forlade landet uden restriktioner, med mindre andet er fastsat individuelt af domstolene, ligesom russiske statsborgere frit kan genindrejse i Rusland, samt at manglende udrejsestempel alene medfører længere paskontrol ved genindrejse. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt en dødsattest vedrørende sin eksmand, kan på ovennævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2015/35
