Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter myndighederne, som har tilbageholdt hende og udsat hende for voldtægt. Hun har videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun fem gange i perioden mellem [vinteren] 2013 og [foråret] 2014 blev opsøgt af tre til fire myndighedspersoner på sin bopæl og taget med til et hus, hvor hun blev udspurgt om sin familie, ligesom de udsatte hende for seksuelle overgreb. Herefter truede de hende med, at de ville slå hende og hendes børn ihjel, hvis hun fortalte det til nogen. Hun er efterfølgende gentagende gange blevet udsat for vold af sin ægtefælle. Hun er blandt andet blevet stukket med kniv i maven, mens hun var gravid, idet ægtefællen mistænkte, at han ikke selv var fader til barnet, hvorefter hun aborterede. Ansøgerens bedstemoders broder hentede hende efterfølgende og kørte hende hen til hans kone, hvor hun opholdt sig i et par måneder. I den periode fik hun via internettet kontakt til en tjetjensk mand i Syrien, som havde en broder, som i slutningen af [efteråret] 2014 kørte hende fra Rusland til Danmark. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt med myndighederne i Tjetjenien og i resten af Rusland, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hun skulle være i myndighedernes søgelys fremstår utroværdig og divergerende. Nævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren som asylmotiv har angivet, at hun er forfulgt af myndighederne, fordi myndighederne vil udspørge hende om hendes familie, ligesom de personer, der angiveligt har opsøgt og tilbageholdt hende, har misbrugt hende seksuelt. Flygtningenævnets flertal har ved troværdighedsvurderingen navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun ved to af episoderne blev hentet i den samme bil og om, hvorvidt hun blev hentet af tre eller fire personer ved den ene eller anden episode, samt om ved hvilken episode hun fortalte myndighedspersonerne om sin graviditet. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om omstændighederne ved ægtefællens overfald på hende, herunder om hvorvidt et af børnene overværede overfaldet på hende samt om kontakten til [tjetjensk mand i Syrien], herunder kontaktens opstart, om sin adgang til pc hos ægtefællen, og om hvordan hun fandt ud af, at hendes mor var i Danmark. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at ansøgeren under nævnsmødet har udbygget sin forklaring, idet hun ikke tidligere har forklaret om sit selvmordsforsøg, ligesom hun udbyggede sin forklaring om, hvorfor ægtefællen ikke troede, at det var hans barn, som hun var gravid med. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at hun blev gravid trods spiral, men at hun ikke fik spiralen fjernet, selvom hun ønskede at gennemføre graviditeten forekommer usandsynlig. Ansøgerens forklaring om, hvornår og hvordan hun fik mistanke om graviditet trods spiral forekommer endvidere usandsynlig. Flygtningenævnets flertal kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes udrejse af Tjetjenien til grund. Der er herved lagt vægt på, at forklaringen om udrejsen fremstår endog meget utroværdig. Det fremstår således utroværdigt, at ansøgeren skulle begive sig mod Syrien med en for hende ukendt mand for at blive gift med denne mands bror, som hun alene havde mødt på nettet, og som havde slettet både ansøgerens og sine egne data på nettet, da ansøgeren forlod Tjetjenien. Ansøgeren har ikke under mødet i Flygtningenævnet været i stand til at svare uddybende på spørgsmål om, hvornår hun fik kontakt til [tjetjensk mand i Syrien] eller om, hvorfor han slettede deres profiler eller forklare de nævnte divergenser på en overbevisende måde. Flygtningenævnets flertal kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund. Flygtningenævnets flertal lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgerens ægtefælle ved flere lejligheder har udsat hende for vold, men flertallet finder, at voldens omfang og intensitet ikke kan medføre asyl, ligesom flertallet finder, at der er tale om en privatretlig konflikt, der i øvrigt må anses for afsluttet ved parternes skilsmisse. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren opholdt sig i Tjetjenien efter skilsmissen i [sommeren] 2014 og frem til sin udrejse i [efteråret] 2014 uden at blive opsøgt af ægtefællen, og uden at ægtefællen rettede henvendelse til hendes familiemedlemmer. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2015/33
