rusl201529

Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Sernovodsk, Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive slået ihjel af sine fætre, fordi hun har krænket familiens ære ved at være sammen med en mand uden for ægteskab. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun som søster til [A], ikke kan vende tilbage til hjemlandet, idet han betragtes som oprører. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i slutningen af [efteråret] 2012 mødte en mand ved navn [B]. [B] kontaktede ansøgeren efter et par dage, og efterfølgende talte de sammen to til tre gange om dagen. Ansøgeren mødte [B] igen tre uger efter på en café i Ingusjetien. Ansøgeren og [B] mødtes i alt tre gange på caféen i de følgende fire måneder. Ansøgeren og [B] talte i denne periode i telefon sammen ca. hver anden dag. [B] ringede til ansøgeren omkring en uge herefter og fortalte, at han var gift. Ansøgeren skiftede på den baggrund telefonnummer og hørte ikke fra [B] efterfølgende. [En nærmere angiven dato i foråret] 2014 tog ansøgeren hjem til sin søster i Grozny. [En nærmere angiven dato i sommeren] 2014 ringede ansøgerens moder til ansøgeren og fortalte, at ansøgerens fætre var på vej hjem til ansøgerens søster for at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren forlod straks søsterens lejlighed og tog hjem til sin veninde, [C]. Ansøgeren fortalte [C] alt, hvad der var sket. Ansøgeren boede hos [C] [i omkring tre uger], hvor hun udrejste fra Rusland. Ansøgerens broder, [A], blev [i efteråret] 2013 af Udlændingestyrelsen blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den omstændighed at ansøgeren er søster til [A], der har fået asyl i Danmark, kan efter det foreliggende hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren har aldrig selv været politisk aktiv og har heller ikke været udsat for straffeprocessuelle indgreb eller på anden måde været udsat for overgreb fra myndighedernes side. Hertil kommer, at dette anbringende først er fremsat i forbindelse med sagens behandling for Flygtningenævnet. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun er efterstræbt af sin familie, til grund. Flertallet finder, at forklaringen ikke virker selvoplevet. Baggrunden for ansøgerens antagelse af, at familien vil dræbe hende på grund af affæren med [B] er alene baseret på formodninger. Ifølge ansøgerens forklaring har hun først under opholdet i Danmark fået oplyst af sin svigerinde, at det skulle angå noget om et forhold til en mand. Vedrørende episoden [en nærmere angiven dato i vinteren] 2013 fremstår det påfaldende, at ingen af gæsterne hos forældrene reagerede, selvom ansøgeren var væk fra huset, som forklaret af hende. Det er endvidere påfaldende, at moderen pludselig skulle ringe til ansøgeren [En nærmere angiven dato i sommeren] 2014, som forklaret af hende, og at ansøgeren var i stand til at skjule sig hos veninden, selvom venindens bopæl ikke lå så langt fra søsterens bopæl. Hertil kommer det lange tidsrum fra [den nærmere angiven dato i vinteren] 2013. Endelig har ansøgeren forklaret upræcist om kontakten til moderen også henset til indholdet af notatet fra ansøgerens terapeut. Flertallet finder sammenfattende, at ansøgeren ikke har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv. Idet det bemærkes, at ansøgeren i øvrigt fremstår uprofileret og har nære slægtninge i hjemlandet, kan Flygtningenævnets flertal ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2015/29