Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tjetjener, statsborger i Rusland og muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de oplysninger, som blev afgivet under hendes og hendes [familiemedlems] tidligere asylsag fra [år]. Hun har således anført, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil blive dræbt af de russiske myndigheder, ligesom hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter, at hun vil forsvinde, idet det er sket med hendes slægtninge. Hun frygter ligeledes for sin søns liv, fordi hun er bange for, at han vil blive udsat for det samme som hendes [familiemedlem] har været udsat for. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun vendte tilbage til Tjetjenien i [år]. Hendes [familiemedlem] vendte tilbage i [år]. Da hun kom til Tjetjenien, ansøgte hun om et pas til hendes [familiemedlem]. På vej til paskontoret, hvor [familiemedlemmets] pas skulle afhentes, blev ansøgerens [familiemedlem] taget af nogle maskerede personer. Efter episoden flyttede ansøgeren og hendes børn hen til hendes [familiemedlem]. Ansøgeren fik først kontakt til [sit familiemedlem] igen, efter hun var kommet til Danmark. Ansøgeren har videre anført, at da hun og børnene kom til Rusland i [år], blev hun afhørt, og i den forbindelse var de russiske myndigheder i besiddelse af oplysninger […]. Hun turde derfor ikke tage tilbage til Tjetjenien. Den [dato] traf Flygtningenævnet afgørelse om, at ansøgeren samt hendes [familiemedlemmer] ikke opfyldte betingelserne for at opnå asyl efter udlændingelovens § 7, idet et flertal af Flygtningenævnets medlemmer ikke kunne lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at de oplysninger, herunder de fremlagte dokumenter, der er fremkommet under ansøgerens nuværende sag, kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har haft mulighed for at fremlægge dokumenterne fra [årstal] på et tidligere tidspunkt, ligesom dokumenterne fremstår som interne dokumenter mellem myndigheder, hvorfor det ikke forekommer sandsynligt, at de skulle være blevet udleveret til ansøgerens [familiemedlem]. Det fremgår endvidere af det foreliggende baggrundsmateriale, herunder Landinfo af 12. marts 2015, side 10, at myndighederne ikke sender indkaldelser til mistænkte i sager, der er relateret til oprørsaktivitet eller bistand til oprørere. Herefter og da ansøgeren ikke blev tilbageholdt i forbindelse med, at hun og hendes [familiemedlemmer] rejste ind i Rusland i [årstal], og da de også uden problemer har kunnet udrejse af Rusland, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som omhandlet i § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2015/22
