Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt tre børn fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Rusland. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. An-søgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af tjetjenske oprørere eller af de russiske myndigheder, idet han har hjulpet tjetjenske oprørere i perioden fra årsskriftet 2000/2001 og frem til slutningen af 2004, og idet han er udrejst af sit hjem-land efter at have haft en konflikt med de tjetjenske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han ved årsskriftet 2000/2001 blev opsøgt på sin bopæl i […] af to oprørere, der truede ansøgeren til løbende at skaffe dem forsyninger i form af fødevarer, tøj og lægemidler. Derefter blev ansøgeren frem til slutningen af 2004 opsøgt af oprørere fire eller fem gange om året, hvor han hver gang fik en liste over de forsyninger, som han skulle skaffe og levere til oprørerne i den nærliggende skov. Oprørerne viste én gang ansøgeren, hvor de opholdt sig i skoven. I 2006 flyttede ansøgeren til landsbyen […] i Ingusjetien, hvor han boede frem til 2014, idet militæret be-gyndte at identificere og lokalisere de personer, som havde hjulpet oprørerne i Tjetjenien. Ansøgeren vendte i den mellemliggende periode flere gange tilbage til Tjetjenien for at besøge sin familie. [I sommeren] 2014 blev ansøgeren anholdt på sin tidligere bopæl i […] af personer i militæruniformer. Ansøgeren blev ført til en detention i [by], hvor han blev tilbageholdt [i tre dage]. Han blev herefter løsladt. Ansøgeren blev under tilbageholdelsen flere gange udsat for fysiske overgreb, indtil han tilstod, at han havde hjulpet oprørerne og indvilligede i at skaffe oplysninger om oprørerne. Et flertal i Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han endeligt udrejste dagen efter sin løsladelse, mens han under asylsamtalen har oplyst, at han udrejste samme dag, som han blev løsladt. Han har endvidere forklaret divergerende om tidspunktet for sin flugt til Ingusjetien, idet han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han boede i Tjetjenien frem til 2006, hvorefter han flyttede til Ingusjetien, mens han under asylsam-talen har forklaret, at han allerede flyttede til Ingusjetien i [vinteren] 2004. Endelig har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at han skulle aflægge rapport over for militæret en gang om ugen på det mi-litære hovedkvarter, mens han under nævnets behandling har forklaret, at myndighederne ville op-søge ham på hans bopæl efter behov. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under næv-nets behandling generelt har svaret ukonkret og afglidende, ligesom han ikke har kunnet redegøre for de praktiske omstændigheder omkring indkøb og leverance af varerne til oprørerne. Navnlig når henses til, at der har været tale om indkøb for betydelige beløb. Flertallet finder herefter, at det ikke er fornødent at udsætte sagen med henblik på indhentelse af en torturundersøgelse. Flertallet finder således efter en samlet konkret vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv og dermed sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtnin-genævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2015/15
