Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Rusland. Indrejst i januar 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer af trosretning fra Rusland. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Den Russiske Føderation frygter at blive anholdt eller tilbageholdt af myndighederne på grund af [et familiemedlems] handlinger. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes [familiemedlem] var oprører i perioden […] og kæmpede imod Rusland. Efter krigene flygtede [familiemedlemmet] til udlandet. Den mandlige ansøger har som asylmotiv i det væsentlige henvist til det samme som sin ægtefælle. Han frygter, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien bliver anholdt eller dræbt af myndighederne. De frygter ligeledes for deres børns skæbne. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sand-synliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland vil være i aktuel og individuel risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændin-gelovens § 7, stk. 2. Der lægges herved vægt på, at uanset om ansøgernes egne forklaringer lægges til grund, har de kunnet opholde sig i Sankt Petersborg både før og efter den påståede episode i [års-tal] i [by] uden andre problemer end rutinemæssige afhøringer af politiet. Endvidere lægges vægt på, at de har forklaret, at de i [årstal] blev løsladt efter den påståede tilbageholdelse og efterfølgende opholdt sig i [en by] i op mod to måneder uden henvendelser fra myndighederne eller andre. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2015/14
