Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar Rusland. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer af trosretning fra Den Russiske Føderation. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter myndighedernes overgreb som følge af den mandlige ansøgers støtte til to personer med tilknytning til oprørsbevægelsen, dels hans kusines ægtefælle, [M], dels dennes fætter, [A]. Fra 2010 til 2013 bragte han tre gange mad til de to oprørere, og to gange i 2012 var de to oprørere syge og opholdt sig i tre til fire dage hos ansøgerne. I [begyndelsen af ]2013 om aftenen ringede [A] og fortalte, at [M ]var dræbt og han selv såret under skyderi med myndighederne. Den mandlige ansøger hentede [A], der skiftede tøj hos ansøgerne. Den mandlige ansøger bragte [A] til hans moster, og ved hjemkomsten placerede han [As] militærtøj og våben på loftet. Senere [i begyndelsen af] 2013 blev ansøgernes bopæl ransaget af myndighederne, der straks fandt [As] våben og militærtøj. Den kvindelige ansøger blev taget med på stationen men løsladt samme aften. Hun blev af naboen [R] bragt til dennes lejlighed, og [ R] havde allerede tidligere samme dag hentet den mandlige ansøger på dennes arbejde og bragt ham til lejligheden. Ansøgerne skjulte sig der indtil foråret 2013, hvor [R] bragte dem ud af Tjetjenien. Den kvindelige ansøgers moder har efter indrejsen til Danmark oplyst, at myndighederne har været på den mandlige ansøgers arbejdsplads og på ansøgernes bopæl efter udrejsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af ansøgerne beskrevne begivenhedsforløb på flere centrale punkter findes usandsynligt. Det findes således navnlig usandsynligt, at myndighederne efter at angiveligt have ransaget ansøgernes bopæl og tilbageholdt den kvindelige ansøger uden videre løslod denne uden at have pågrebet den mandlige ansøger, hvis forhold var anledning til ransagningen og tilbageholdelsen. Det findes endvidere usandsynligt, at myndighederne ikke var i stand til at opsøge og pågribe den mandlige ansøger, der ikke opholdt sig i skjul, men efter det forklarede blot befandt sig på sin arbejdsplads på ransagningstidspunktet. Det findes herudover usandsynligt, at [A] i vinteren 2013 ved den mandlige ansøgers afhentning af ham ikke afleverede sit våben til de andre oprørere, han var i selskab med, således at våbnet kunne anvendes under hans sengeleje. Det findes endelig usandsynligt, at det på vejen til [As] moster var nødvendigt at gøre ophold på ansøgernes bopæl, idet det ved et mobilopkald til mosteren kunne være afklaret, om der var ”fri bane” hos denne, ligesom det findes usandsynligt, at mosteren, der skjulte [A] ikke blev pågrebet af myndighederne. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. rusl/2014/8
