Nævnet stadfæstede i april 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er pakistansk statsborger og pashtun fra Sarhad provinsen (Northwest Frontier Provins), hvor han havde boet indtil sin udrejse. Ansøgeren var uddannet speciallæge i Rusland i perioden 1996-2003 og gift med en russisk læge. Ansøgeren havde siden 2003 drevet lægeklinik i sin hjemby. Flygtningenævnet fandt ikke, at det forhold, at Taleban havde skudt mod ansøgerens klinik, og senere havde lagt en bombe udenfor klinikken, kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at det var en privatretlig konflikt, som ansøgeren måtte søge myndighedernes beskyttelse imod. Hvis ansøgeren ikke fandt at kunne vende tilbage til sin hjemegn måtte han henvises til at tage ophold i et andet område af Pakistan. Uanset om ansøgerens forklaring om, at han og ægtefællen var blevet tilbageholdt af den pakistanske efterretningstjeneste (ISI) som mistænkt for at samarbejde med Taleban, blev lagt til grund, ville dette ikke kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på intensiteten og omfanget af tilbageholdelsen, samt at ansøgeren var blevet løsladt betingelsesløst. Flygtningenævnet fandt således, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Pakistan ikke ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller for at blive udsat for umenneskelig behandling eller overgreb. Pakistan/2009/2
