Nævnet meddelte i november 2011 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har forklaret, at han sunnimuslim fra Faisalabad i Punjab. Han har som sin far og sin storebror, […], i flere år været aktivt medlem af det politiske parti, Idara Minhaj-ul-Quran. Ansøgeren var politisk leder i sit lokalområde, hvor han var kendt for at være politisk aktiv for partiet. Hans navn fremgik ofte af politiske plakater og bannere, der blev båret under demonstrationer. Efter at Muslim League fik magten i ansøgerens hjemprovins i starten af 2008, blev ansøgeren tre gange tilbageholdt og udsat for tortur på foranledning af Muslim League og navnlig […], som også havde et modsætningsforhold til hans far og bror. De to sidste af tilbageholdelserne skete i samarbejde med det lokale politi. Hver af tilbageholdelserne varede omkring 10 til 13 dage. Efter den første og den tredje tilbageholdelse var han indlagt på hospital. Han har stadig smerter og psykiske mén efter den mishandling, han blev udsat for. Efter de to første løsladelser klagede han til politiet over den behandling, han havde været udsat for, men politiet ville ikke lytte til ham. Han blev de to seneste gange først løsladt, efter at hans familie betalte bestikkelse til politiet. Fra seneste løsladelse i efteråret i 2008 til udrejsen i foråret 2009 holdt han sig skjult. Ansøgeren har i den nævnte periode også været udsat for ransagninger og telefoniske trusler, og hans ægtefælle er, efter hans udrejse, flere gange blevet truet telefonisk. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens forklaring kan tilsidesættes. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren har været lokal leder af et politisk parti, og at han i den anledning - og på grund af farens og brorens politiske aktiviteter - er kommet i et alvorligt modsætningsforhold til Muslim League og navnlig […]. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren i den anledning har været tilbageholdt tre gange, hvorunder han har været udsat for tortur. Efter det oplyste kan det ikke antages, at modsætningsforholdet er bragt til ophør, eller at ansøgeren nu vil kunne opnå beskyttelse herimod af de pakistanske myndigheder. Det må derfor antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse på grund af sin politiske opfattelse. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1”. paki/2011/3
