Nævnet meddelte i februar 2011 (K-status) til en mandlig statsborger fra Pakistan. I foråret 2002 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingeservice, hvorved der blev meddelt ansøgeren, afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I foråret 2003 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren afslag på genoptagelse af hans ansøgning om asyl. I slutningen af 2003 blev ansøgeren registreret som forsvundet i Udlændingeregistret. I sensommeren 2009 blev ansøgeren pågrebet af det danske politi, og han søgte i den forbindelse asyl. Ansøgeren har oplyst, at han i perioden fra 2003 til 2006 opholdt sig i Danmark. I starten af 2007 rejste han tilbage til Pakistan, hvor han opholdt sig indtil sommeren 2009.
Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer udtalte:
”At ansøgeren er pakistansk statsborger fra Lahore i Pakistan. Ansøgeren har været aktiv for et politisk parti fra 1993 til 1999. Senere var han aktiv for en anden politisk organisation. Da han vendte tilbage til Pakistan efter sit ophold i Danmark, var han på ny aktiv for den politiske organisation men ikke for det politiske parti. Han arrangerede møder, forsøgte at hverve nye medlemmer og opfordrede unge mennesker til at leve i fred og ro. Ansøgeren har som asylmotiv gjort gældende, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af enten myndighederne eller islamiske fundamentalister. Han har i den forbindelse henvist til, at islamiske fundamentalister bortførte ham i efteråret 2008 og tilbageholdt ham i 2½ måned, hvor de udsatte ham for tortur, herunder slag med en pisk og slag mod ryg, nakke og øjnene. Ansøgeren har videre henvist til, at han 15 dage efter sin tilbagekomst til Lahore, blev tilbageholdt af efterretningsvæsenet i 15 dage, hvor han blev slået på knæene, hovedet og baghovedet med et riffelskaft, og hans næse blev brækket. Herudover frygter ansøgeren sine politiske modstandere, som har stærke forbindelser inden for det pakistanske efterretningsvæsen. Uanset, at der er visse usikkerheder i ansøgerens forklaring under sagen, finder flertallet af nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han under ophold i hjemlandet igen fra 2007 til 2009 har været tilbageholdt og udsat for vold som forklaret. Flertallet lægger herved vægt på den fremlagte lejekontrakt og lægeerklæringer fra et pakistansk hospital, der beskriver skader svarende til den vold, ansøgeren har forklaret om. Det bemærkes herved, at indholdet af lægeerklæringerne til dels støttes af de lægelige oplysninger, der er indhentet efter genindrejsen i Danmark. Uanset om episoderne har forbindelse med ansøgerens forhold fra før 2001 eller alene med nyt politisk arbejde findes episoderne at have haft sådant et omfang og en sådan intensitet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren tilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. paki/2011/2
