Nævnet stadfæstede i september 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan, født i 1970. Indrejst i maj 2000 som familiesammenført. Ansøgt om asyl i marts 2006. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om at have modtaget telefoniske trusler fra sin tidligere svigerfamilie i Pakistan eller personer med tilknytning til dem til grund. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at truslerne efter ansøgerens forklaring skulle have fundet sted gennem længere tid, startende allerede kort efter separationen, men at ansøgeren først søgte asyl i marts 2006 efter at være blevet anholdt af politiet. Han havde på daværende tidspunkt opholdt sig ulovligt i landet i over to måneder og måtte således have været klar over, at han skulle udrejse. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens herboende tidligere svigerfamilie efter ansøgerens forklaring ikke havde deltaget i truslerne, og at ansøgeren efter de foreliggende oplysninger om separation og skilsmisse måtte anses for den forurettede part i ægteskabssagen. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærkede i øvrigt, at de trusler, som ansøgeren havde påberåbt sig, i øvrigt ikke var af en sådan intensitet og alvor, at disse kunne give grundlag for asyl. Pak/2006/4
