Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Privatretlig forhold
Nævnet meddelte i december 2006 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Pakistan, født i 1959. Ansøgeren indrejste i 2002 efter at hun af Udlændingeservice var blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ansøgeren søgte om asyl i 2005 efter at samlivet med ægtefællen var blevet ophævet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens forklaringer ikke i udpræget grad havde præcision. Flygtningenævnet kunne imidlertid lægge til grund, at ansøgeren havde været udsat for fysiske overgreb fra sin seneste ægtefælle, og at hun i den anledning havde haft ophold på et krisecenter, hvorfra hun var hentet tilbage af bekendte til ægtefællen, som fortsatte de fysiske overgreb, hvorefter ansøgeren for anden gang flyttede på krisecenter. Da hun begyndte at modtage nogle i sagen omtalte trusselsbreve fra Pakistan, flyttede hun til et andet krisecenter i det storkøbenhavnske område. Ansøgeren havde ikke kunnet forklare videre konsistent om de breve, der var fremlagt i sagen, herunder hvordan det kunne være, at to af brevene var poststemplet samme dag i Pakistan, men hidrørte fra hver sin adressat, uanset at skriften på konvolutterne syntes at være den samme. Ansøgeren forklarede, at hun mente, at en veninde til hende havde videregivet hendes adresse på krisecentret til hendes ægtefælles familiemedlemmer, som de pågældende breve angiveligt hidrørte fra. Uanset at det ikke var afklaret, på hvilken foranledning disse breve var sendt til ansøgeren, og hvem der var de reelle afsendere, fandt Flygtningenævnet, at brevenes indhold var udtryk for et generelt trusselsbillede imod ansøgeren, der understøttedes af, at ansøgeren efter sine egne forklaringer ikke længere havde netværk i Pakistan, og ej heller talte med personer i det pakistanske miljø i Danmark. Under hensyn til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder oplysningerne i British Home Office, Country Report af 27. oktober 2006, hvorefter der finder udbredte æresdrab sted på kvinder i Pakistan, sammenholdt med, at ansøgeren som enlig, barnløs kvinde måtte anses for at være i en særdeles sårbar situation, fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko for overgreb af en sådan karakter, at der var grundlag for at meddele hende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Pak/2006/3
