Nævnet stadfæstede i marts 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan, født 1979. Indrejst i juni 2005. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren efter et års forlovelse havde indgået ægteskab i april 2004 med sin nuværende ægtefælle mod ægtefællens moders og onklers vilje, og at såvel ansøgeren som hans ægtefælle blev truet af ægtefællens onkler som følge heraf. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at denne familiekonflikt havde en sådan alvor, at ansøgeren i den anledning risikerede overgreb og havde behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet lagde herved navnlig vægt på, at ansøgerens ægtefælle havde opholdt sig i sin families hus to til tre uger efter brylluppet og efter at familien, herunder onklerne, var blevet bekendt med ægteskabet, og at ansøgeren selv havde opholdt sig i Pakistan indtil udrejsen i juni 2005. Ansøgeren og ægtefællen havde modtaget telefoniske trusler fra onklerne, men havde ikke herudover lidt overlast. Nævnet bemærkede endvidere, at årsagen til ægtefællens broders død ikke kunne anses for fastlagt. Flygtningenævnet fandt således ikke, at konflikten havde et sådant omfang, at ansøgeren havde behov for beskyttelsesstatus. Det bemærkedes i øvrigt, at ansøgeren ville have mulighed for at tage ophold i en storby i Pakistan. Pak/2006/1
