Nævnet stadfæstede i august 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan, født i 1973. Indrejst i oktober 2004. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er shia-muslim fra Kashmir-distriktet og formand for en legal shia-muslimsk gruppe. I januar 1999 blev ansøgeren overfaldet af medlemmer af en ekstremistisk gruppe, hvor det kom til slåskamp mellem ansøgeren og dennes ven og nogle medlemmer af den ekstremistiske gruppe. Slagsmålet blev stoppet af forbipasserende. Nævnet fandt ikke, at forholdet havde en sådan karakter og intensitet, at det kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren efterfølgende havde opholdt sig i hjemlandet i cirka 3½ år inden udrejsen. Ansøgeren blev efter episoden udsat for chikane 3 - 4 gange, herunder blev der kastet sten mod ansøgerens hus. Nævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at denne chikane var begået af medlemmer af den ekstremistiske gruppe. Nævnet fandt heller ikke, at drabet på ansøgerens broder i 2003 i en moske, eller ansøgerens øvriges brødres udrejse fra Pakistan havde forbindelse til ansøgerens forhold. Nævnet bemærkede hertil, at drabet på broderen blev begået mere end 4 år efter overfaldet på ansøgeren i januar 1999. Nævnet fandt endvidere ikke, at det missilangreb, som indisk militær måtte havde udsat ansøgerens hjemby for, kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at angrebet måtte ses som led i krigen i grænseområdet mellem Indien og Pakistan, og der ikke forelå en konkret og individuel forfølgelse af ansøgeren. Den generelle situation for shia-muslimer i Pakistan kunne heller ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet kunne heller ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede at blive slået ihjel af sin tidligere svigerfamilie, idet nævnet ikke fandt, at ansøgerens forklaring om truslerne fra svigerfamilien på grund af ansøgerens skilsmisse fra sin tidligere ægtefælle var nærmere konkretiserede eller underbyggede. Nævnet kunne heller ikke lægge til grund, at ansøgerens søn i august 2005 var blevet kidnappet af medlemmer af den ekstremistiske gruppe med krav om at få oplyst, hvor ansøgeren opholdt sig, og at sønnen var blevet udleveret til svigerfamilien igen fem dage senere mod, at svigerfamilien ville udlevere ansøgeren, såfremt denne vendte tilbage. Nævnet fandt således ikke at kunne tillægge ansøgerens forklaring herom under nævnsmødet vægt ved sagens afgørelse. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ved en tilbagevenden ville være i risiko for straf eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Pak/2005/3
